Stor svineproducent er nervøs for konsekvenserne af slagterinedlukning

Kim Kjær Knudsen er bekymret for konsekvenserne af slagterinedlukningen i Ringsted.

"Vi er fuldstændigt afhængige af at kunne få slagtet vores grise uge for uge".

Sådan siger svineproducent Kim Kjær Knudsen fra Allingemanglegård, der hver uge sender 2.200 svin til slagteriet i Ringsted.

Men efter nedlukningen lørdag, efter næsten 150 medarbejdere er blevet testet positiv for corona-virus, er det noget uvist for landmanden, hvor mange af deres tilmeldte grise, de kan få afhentet. Det skriver Tv2Øst. 

"Det, jeg er rigtig nervøs for, det er, hvis det her kommer til at blive lidt længerevarigt", siger Kim Kjær Knudsen, der er bekymret for de logistiske udfordringer med at finde slagterikapacitet til samtlige 35.000 svin, som slagteriet i Ringsted tager.

"Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige præcist, hvordan det kommer til at udspille sig, men der kan eksempelvis komme behov for at læsse grise på mere skæve tidspunkter og acceptere, at mængden af udsatte grise kan blive større", skrev Danish Crown i en meddelelse som blev udsendt lørdag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle