Det undersøgte grundvand bruges ikke til drikkevand, og der er derfor ikke nogen umiddelbar sundhedsrisiko forbundet med fundene, melder Miljøstyrelsen, der mener at der er tale om punktforureninger.
En ny omfattende undersøgelse fra Miljøministeriet viser, at de potentielt sundhedsskadelige flourstoffer, der går under fællesbetegnelsen PFAS, findes flere steder i det danske grundvand.
Miljøstyrelsen har hen over vinteren undersøgt grundvand fra 278 boringer fordelt over hele landet.
I 20 pct. af boringerne (55 boringer) blev der fundet spor af PFAS, og i fire procent af boringerne (11 boringer) var den nye PFAS-grænseværdi overskredet. Det konstaterer Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
"Vi havde meget gerne set, at der ikke var det mindste spor af PFAS i de udtagne prøver. Men undersøgelsen tyder på, at vi ikke har et generelt problem med PFAS i grundvandet. Langt de fleste steder er vores grundvand fri for PFAS", siger Per Schriver, kontorchef i Miljøstyrelsen, med henvisning til, at der i 76 procent af boringerne (212 boringer) ikke blev fundet PFAS.
"De steder, hvor vi finder PFAS, skyldes det sandsynligvis punktvise PFAS-forureninger på jordoverfladen, som vi for eksempel kender det fra brandskoler. Det skal i den kommende tid undersøges nærmere", lyder det.
Kød fra græssende kvæg må ikke spises
PFAS-stofferne er alle kendetegnede ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Desuden kan de have andre problematiske egenskaber, hvor nogle er sundhedsskadelige. Det mest kendte stof i PFAS-gruppen er det giftige stof PFOS.
I foråret sidste år kom det frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole til en mark i Korsør, hvor køer græssede. 118 borgere fik derefter målt forhøjede værdier af PFOS i blodet. Også flere andre steder i landet, har der været bekymring for, om stofferne er videregivet til mennesker gennem græssende køer.
Senest har Fødevarestyrelsen frarådet borgere at spise kødet fra en kogræsserforening ved Odense.
Efter sagen fra Korsør kom frem, har der været stor fokus på giftstoffets potentielle skader i Danmark.
I november udpegede landets kommuner 25 risikoområder, hvor der kan være en mulig sundhedsrisiko i forbindelse med tidligere brandøvelsespladser.
Samtidig igangsatte man en undersøgelsen af de 278 grundvandsboringer. Formålet var at afdække, om der er et generelt problem med PFAS-stoffer i vores grundvand i lyset af, at grænseværdien fra 1. januar 2022 er blevet sænket markant i EUs drikkevandsbekendtgørelse.
Og det er der ikke, lyder det fra styrelsen.
"Der er ikke nogen sundhedsrisiko for vandforbrugerne forbundet med de aktuelle PFAS-fund. Det skyldes, at der ikke tappes drikkevand fra de undersøgte grundvandsboringer", melder styrelsen.
Miljøstyrelsen har nu opfordret de berørte kommuner og regioner til at undersøge, om der findes kilder til PFAS-forureninger i de områder, hvor der er fundet PFAS i grundvandet over grænseværdien.
Man kan se listen over boringer, og hvor grænseværdien er overskredet, her.
Faktaboks
- PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige stoffer. Stofferne er alle kendetegnede ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Desuden kan de have andre problematiske egenskaber, hvor nogle er sundhedsskadelige. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i levende organismer, og nogle er meget mobile i jord og har derfor et stort potentiale for at sive ned til grundvandet. Der er på nuværende tidspunkt global regulering af to PFAS-stoffer (PFOS og PFOA) og EU-regulering af andre.
- Fra 1. januar 2022 er grænseværdien for PFAS i drikkevand skærpet markant i drikkevandsbekendtgørelsen fra EU. Det gælder således for fire specifikke PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS), at drikkevand ikke må indeholde mere end maksimalt to nanogram per liter (0,002µg/L) for summen af de fire stoffer. Kravet er fastlagt som følge af en sundhedsfaglig vurdering. Samtidig fastholdes det tidligere krav om maksimalt 100 nanogram per liter for summen af 12 forskellige PFAS-stoffer, og ingen af de aktuelle fund i grundvandet overskrider denne grænseværdi.
Kilde: Miljøministeriet
