Tican udbetaler restbetaling fra forrige år

Tican bøjer sig og kommer sine leverandører i møde i forhold til strid om efterbetalingen for 2020/2021.

Tican kommer nu sine leverandører i møde - og tager måske lidt af brodden ud af en forestående retssag.

Det tyskejede slagteri meddeler således i et nyhedsbrev torsdag aften, at slagteriet udbetaler yderligere 20 øre pr. kg i restbetaling for slagteåret 2020/2021. 

- For at styrke samarbejdet i en meget svær tid, har Tican besluttet, udover allerede udmeldte regulering af markedstillægget for slagteriåret 2021/2022, at udbetale yderligere 20 øre/kg. for slagtegrise levereret i slagteriåret 2020/2021, skriver Tican i et nyhedsbrev, der udkommer samtidig med, at slagteriet holder møde med alle sine leverandører i Herning.

Stor vrede sidste år

Sidste år vakte det voldsom vrede blandt griseproducenterne, at Tican overraskende ikke gav det samme i efterbetaling som Danish Crown, men i stedet kun betalte 1,05 kroner i efterbetaling i modsætning til Danish Crowns 1,30 kroner. 

En handling som efterfølgende førte til voldgiftssager mod Tican, og at flere leverandører sagde farvel til Tican og skiftede til Danish Crown eller Danepork.

Men nu topper Tican altså med tilbagevirkende kraft efterbetalingen for forrige år, så den lander på 1,25 kroner pr. kilo.

Matcher Danish Crown i år

Ticans efterbetaling er et såkaldt markedstillæg, der gives til den løbende notering.

Det var frem til den 4. april i år på 80 øre pr. kilo, hvor det på grund af stigende omkostninger hos leverandørerne blev forhøjet til 100 øre.

I sidste uge blev det for slagteriåret 2021/2022 reguleret til 130 øre pr. kilo. Samme efterbetaling udbetaler Danish Crown til sine andelshavere i år.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle