Trods flere hegn: Ulve dræber stadig flere tyske husdyr

Omkostningerne til ulve-beskyttelse og erstatninger stiger i Tyskland. Næsten 4000 husdyr blev dræbt sidste år.

Selv om den tyske stat har betalt for stadig mere beskyttelse af husdyr, stiger omkostningerne til erstatning af ulve-dræbte husdyr.

Det skriver tyske Topagrar efter at have læst en opgørelse over den tyske stats udgifter til ulve.

På bare to år er antallet af husdyr, der skal erstattes som følge af ulveangreb næsten fordoblet. I 2020 endte knap 4000 dyr med at blive slået ihjel af de vildtlevende ulve.

Får er særlig udsat og udgør størstedelen, knap 3500 af de erstatede dyr.

Det sker, selv om de tyske delstater gav støtte på næsten 75 mio. kroner i 2020 til sikring af husdyr mod rovdyrene. Erstatningerne udgjorde omkring 5,9 mio. kr.

Ifølge artiklen anslog man i foråret 2020, hvor de seneste tal er fra, at der er omkring 1400 ulve i Tyskland, fordelt på 128 ulvekobler eller familier, om man vil, 39 par samt en række individuelle dyr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle