Tysk delstat vedtager lov, der skal øge økoareal markant

Tysk delstat vil forbedre biodiversiteten ved at øge det økologiske areal og forbyde haver af grus.

Onsdag vedtog parlamentet i den tyske delstat Baden-Württemberg en lovændring, der skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner.

Således har politikerne i delstaten blandt andet vedtaget, at øge det økologiske areal med mellem 40-50 pct inden 2030, ligesom forbruget af pesticider skal sænkes med 40-50 pct.

Det skriver topagrar.com.

Loven beskriver ikke, hvordan målene skal nås i praksis, og Baden-Württembergs miljøminister Franz Unterstellar understreger, at loven ikke gør det alene.

slut med grushaver

Lovændringen er resultatet af en kampagne i delstaten ved navn "Red bierne", hvor en folkebevægelse indsamlede så mange underskrifter, at politikerne skulle tage sagen op.

Ud over en øgning af økoarealet, går lovændringen også på at bevare frugtplantager og etablere biotopnetværk på 15 pct. af delstatens areal.

Derudover er haver af grus blevet forbudt for at sikre mere grønt og biologisk mangfoldighed i de private haver, skriver Neue Westfälische.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle