TystofteFonden overtager forsøgsstation fra NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen overdrager forsøgsstation til TystofteFonden.Overdragelsen sikrer både lokale arbejdspladser og sortsafprøvning i verdensklasse.

Når NaturErhvervstyrelsen på tirsdag overdrager nøglerne til den 130 år gamle forsøgsstation til den private fond TystofteFonden skaber man samtidig et offentligt-privat samarbejde, som bliver det første af sin slags i Europa.

Den nye bestyrelse består af de erhvervsorganisationer, hvis medlemmer benytter sig af sortsafprøvningen på Tystofte.

Forsøgsstationen rummer nogle af Europas dygtigste eksperter indenfor den særlige disciplin sortsafprøvning, og den nye virksomhed bliver med TystofteFonden som ejer gearet til vækst og international konkurrence.

Dagens program:

  • Åbent hus fra kl. 13.00 til 15.00 på Teglværksvej 10, 4230 Skælskør
  • Overdragelse v/Jette Petersen, adm. direktør i NaturErhvervstyrelsen og Thor Gunnar Kofoed, formand for TystofteFonden
  • Åbningstale v/ Stén Knuth, borgmester Slagelse Kommune
  • Der vil være mulighed for gode billeder og for at komme med i marken og se forsøgsmarker hvor man sortsafprøver.
  • Der serveres lidt at spise og drikke, og der vil være lejlighed til at hilse på TystofteFondens bestyrelse og medarbejdere.

Faktaboks

Sortsafprøvning er afprøvning af nye sorter til landbruget. Der ses bl.a. på sygdomsresistens, højere udbytte og bedre nytteværdi. Forsøgsstationen i Tystofte huser i dag ca. 30 medarbejdere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle