Udvalgt til weekend: Cheføkonom - "Et år som 2018 kan sagtens komme igen"

Landbruget slæber stadig rundt på gælden fra før finanskrisen, og det vil tage mange år at arbejde sig ud af det, forklarer Cheføkonom i Dansk Bank, Las Olsen.

Nogle mener, at Danmark snildt kan undvære landbruget. Hvad mener du om det?

Landbruget spiller en stor rolle, og det påvirker dansk økonomi mere, end man umiddelbart går og tror. Også når man ser på erhvervene rundt om landbruget og hele udenrigshandlen. Man kan jo sige om alle erhverv, at hvis de forsvinder, så opstår der noget andet. Det er sket masser af gange, se bare på hele tekstilindustrien. Det er sådan, økonomien fungerer. Men det er ikke det samme som at sige, at landbruget ikke betyder noget. Det gør det i allerhøjeste grad.

Hvorfor er landbruget så ikke bedre at investere i?

Man skal ikke male fanden på væggen, for vi kan se, at den andel af indkomsten, som folk bruger på fødevarer, for første gang i hundreder af år er steget. Det betyder, at forbruget af fødevarer stiger i takt med det øvrige forbrug, fordi vi efterspørger bedre fødevarer. Men mange har stadig svært ved at tjene penge, fordi indtjeningen holdes op mod prisen på jord. Og landbrug er et usikkert marked, der er påvirket af vejr og vind og politikernes beslutninger.

Hvorfor satser Danske Bank ikke selv mere på landbruget og gør det nemmere for landmænd at låne?

Vi er komfortable med det landbrug, vi har, og vil gerne være der. Vi tager også gode nye kunder ind. Den store optimisme før finanskrisen har sat sig i nogle høje jordpriser, som det vil tage mange år for landbruget at arbejde sig ud af. Det er bare svært at få en god forretning i landbruget med så høje jordpriser, selv om renten er lav. Og derfor har landbruget svært ved at skaffe finansiering.

Hvordan ser situationen ud i landbruget lige nu?

2019 tegner godt, men det kommer også efter 2018, som var et dårligt år. Og så var 2018 endda ikke så dårligt, hvis man sammenligner med de sidste ti års gennemsnit, hvor renten ellers har været væsentligt højere. Min pointe er, at landbrugets krise ikke er overstået, bare fordi 2019 og måske 2020 går godt. Et år som 2018 kan sagtens komme igen. Det løft, vi står i lige nu, er primært båret af stigende svinepriser.

Hvordan skal man som landmand agere i det?

Det er farligt at regne med, at man kan sælge sin bedrift og hæve beløbet som pensionsopsparing. Det er der for mange selvstændige, der regner med. Man skal sørge for at have en god pensionsordning.

Er landbruget anderledes end andre selvstændige erhverv?

Alene det, at der er knap 10.000 fuldtidslandmænd, er med til at give en stor spredning. Og omkring en tredjedel klarer sig jo rigtig godt. Og landbrug er ikke som f. eks. byggebranchen, der gik i stå efter krisen og så kom i gang igen, da byggeriet gik i gang. Det kostede mange selvstændige virksomheder livet i årene lige efter krisen. Landbruget har taget gælden fra finanskrisen med videre

Hvor længe varer krisen ved?

Det vil jeg ikke spå om.

Hvorfor klarer den danske økonomi sig tilsyneladene bedre end den globale økonomi?

Den danske økonomi er båret af bl.a. fødevareindustrien, medicinalindustrien og vindmølleindustrien, der ikke er så følsom over for de manglende investeringer i Kina, som er verdens fabrik. Det rammer et land som Tyskland, der leverer maskiner til Kina, hårdt. Men de globale handelstal er holdt op med at blive dårligere, og det tolker vi mere som en afmatning end en regulær krise.

Men det er vel godt nyt?

Jo, men vi interesserer os bl.a. for den globale økonomi, fordi det påvirker renten. Men renten i dag er mindre påvirket af konjunkturer end tidligere. Det handler mere om udbud og efterspørgsel af penge. I takt med, at verdens befolkning lever længere, og både kineserne og inderne er begyndt at spare op til deres alderdom, er der meget kapital til rådighed, og det presser renten ned. Samtidig er væksten i mange moderne virksomheder inden for f.eks. IT ikke så drevet af kapital som f.eks. de gamle bilbyer.

Men med masser af kapital burde der vel være en interesse i at investere i landbrug og fødevarer?

Folk er mere lorne ved at investere i landbrug, fordi det er en stor usikkerhed forbundet med erhvervet. Politikerne kan på et øjeblik smadre det, som man har investeret i. Der er mange ting på spil.

Hvilken rolle spiller landbruget da for dansk økonomi?

Hvis man kigger på den rå produktion, svarer det til 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det lyder ikke af meget. Men landbruget er et specielt erhverv i Danmark, og det kunne vi se på tørken sidste år, hvor den faldende produktion kostede en kvart procent på BNP og en masse arbejdspladser rundt omkring landbruget. Sådan er det ikke i mange andre lande, og da var der mange, der fik øjnene op for, at klimaforandringer kan få stor indflydelse på den danske økonomi.

Las Olsen holder oplæg på konferencen 'Landmænd og Leder' 5. december.

Faktaboks

Blå bog: Las Olsen

  • Født i 1971 i København
  • Uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet 1998
  • Ansat i Unibank/Nordea 1995-2001
  • Økonomisk journalist på Berlingske Tidende 2001-2006
  • Analytiker i Morningstar 2006-2007
  • Privatøkonom i Danske Bank 2007-2015, hvor han bl.a. har arbejdet med husholdningsforbrug og -opsparing.
  • Indgår i Danske Banks hold af økonomer, der følger dansk og international økonomi.
  • Siden 2015 cheføkonom i Danske Bank

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle