Matrikelkort afviger så meget fra de faktiske forhold, at jordhandel er som at købe elastik i metermål, mener landinspektør.
Den ene part bliver næsten altid snydt i en jordhandel.
Landinspektør Anne Kristine Munk Mouritsen lægger ikke fingrene imellem, når hun skal beskrive den usikkerhed, der er forbundet med at handle jord ud fra matrikelkort.
- Sat på spidsen, så passer kortene stort set aldrig med de faktiske forhold, og det er som at handle elastik i metermål. Man kan købe og sælge jord i god tro, men medmindre man har fået arealet målt nøjagtigt op, så vil køberen ofte enten få for meget eller for lidt jord og sælgerne for få eller for mange penge for handlen.
Når kort er misvisende
De fleste landmænd ved godt, hvor mange hektar de har i en bestemt markblok, fordi det er det, de søger hektarstøtte ud fra. Det er da heller ikke der, problemet er.
Udfordringen er på de enkelte markstykker. Her er det eneste, man kan være nogenlunde sikker på, at kort og virkelighed sjældent passer.
Matrikelkortets visning af skel er i bedste fald vejledende og desværre ofte ret vildledende. Ifølge Anne Kirstine Munk Mouritsen ses ofte fejl på to procent i arealet mellem kortet og virkeligheden. Nogle skel er indlagt i de digitale kort efter mål og har en nøjagtighed på plus/minus 10 centimeter. Andre skel er indlagt ved digitalisering af de oprindelige, flere hundrede år gamle matrikelkort. Her kan nøjagtigheden svinge 20 meter til hver side.
- Derfor bør handler mellem større ejendomme generelt kun baseres på hele hektar og ikke i et antal kvadratmeter, medmindre arealerne er fuldt opmålte, siger Anne Kirstine Munk Mouritsen.
- Ofte er det skrevet ind i købsaftalen, at prisen efterfølgende skal reguleres afhængigt af et antal kvadratmeter. Det giver kun mening, hvis man får arealerne fuldt målt op. Så det vil jeg kraftigt opfordre advokaterne med at stoppe med at skrive, medmindre man vil ofre en fuld opmåling.
Fejl til 300.000 kroner
Problemet kan bedst illustreres med et eksempel fra landinspektørens hverdag. En konkret ejendom, der i matriklens register står med et areal på 11.140 kvadratmeter (1,1140 hektar) måler Mouritsen ud fra matriklens kort til 11.086 kvadratmeter. Efter en tur i marken for at finde skelpælene og en ny beregning opgøres ejendommens areal til 11.095 kvadratmeter.
Altså tre forskellige tal for det samme jordstykke. Kun det sidste er korrekt.
Det registrerede areal, der vil blive brugt i en handel, er cirka 0,5 procent større end matrikelkortets areal og omtrent 0,4 procent større end det korrekte, opmålte areal. Umiddelbart lyder det måske ikke af meget og kan minde om nørderi. Men med en høj kvadratmeterpris eller en stor ejendom begynder det at alligevel at betyde noget.
Ved 100 hektar (registreret areal), en hektarpris på 150.000 kroner og en fejl på bare 0,4 procent i sælgers favør, betaler køberen 60.000 kroner for meget for jorden. Hvis man vender tilbage til de to procents afvigelser mellem kort og opmålt areal på to procent, vil merprisen være 300.000 kroner.
Orienteringsløbere har lang erfaring med, at det er klogest at følge landskabet, hvis kort og landskab ikke stemmer overens. Nogenlunde det samme gør sig gældende i jordhandler, og ifølge Anne Kristine Munk Mouritsen vil mange landmænd få sig en stor overraskelse, hvis de begynder at sammenligne luftfotos af ejendommen med matrikelkortene i skuffen.
Faktaboks
Fakta:
- For at forstå, hvorfor mange bliver snydt i moderne jordhandler, er man nødt til at skrue tiden bagud. Helt tilbage til 1700-tallet med opløsningen af Stavnsbåndet og udskiftningen af landsbyerne. De fleste matrikelkort stammer fra den tid og er gennem de sidste par hundrede år blevet rentegnet og justeret i hånden utallige gange. I halvfemserne blev kortene digitaliseret, men de gamle kort blev ikke mere rigtige af, at de blev lagt ind på en computer. I dag rummer de summen af generationers småfejl.
