Vandværker og DN: Genindfør nitratkontrol for private brønde

Vandselskabernes interesseorganisation Danva, foreningen Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at nitratkontrollen for private brønde genindføres.

Op til 400.000 danskere får i dag drikkevand fra private boringer, som siden oktober sidste år har været fritaget for kontrol af nitratindhold i vandet.

Nu ønsker vandselskabernes interesseorganisation Danva, foreningen Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening, at kontrollen genindføres. Det skriver Information.

"Vi skrev allerede i juli sidste år til Miljøstyrelsen, at det var uforståeligt, at man med en ny bekendtgørelse ville fjerne kravet til kontrol hos enkeltindvindere. Den nye undersøgelse af risikoen ved nitrat i drikkevand sætter en tyk streg under, at her bliver man altså nødt til at sadle om", siger seniorkonsulent i vandselskabernes interesseorganisation Danva, Claus Vangsgaard.

Hidtil har private brønde skulle testes hvert femte år.

Beslutningen blev truffet af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), men var aftalt med regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

EU's drikkevandsdirektiv sætter en regel om, at drikkevandsforsyninger på under 10 kubikmeter vand om dagen kan undtages reglerne. De danske politikere har dog valgt at lægge snittet et sted, hvor det er brønde, som kun forsyner en husstand - og derfor kun egne husstandsmedlemmer - som skal testes. Hvis man har ansvar for andre husstande, skal man fortsat teste.

Der findes cirka 50.000 private, hvoraf Miljøstyrelsen vurderer, at 40.000 boringer alene forsyner én husstand. Resten, cirka 10.000 forsyner eksempelvis også naboer, og vil fortsat skulle teste vandet.

Venstre forsvarer, at kontrolkravet er fjernet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle