Se de 25 anbefalinger nederst.
I dag, fredag, lancerer Økologisk Erhvervsteam, med Henrik Biilmann fra Friland som formand, deres rapport med 25 økologipolitiske visioner og anbefalinger i Fødevarepark Skjern Enge. Teamet er dannet som opfølgning på Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015, hvor Miljø- og Fødevareministeriet nedsatte den midlertidige erhversteam, hvis opgave var at komme med visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke økologisektoren.
»Jeg synes, at vi er kommet rigtig godt i mål, og at anbefalingerne er superrelevante for økologien,« siger Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer, og som har været med til at udforme anbefalingerne.
Temaet består af 16 medlemmer, der hver især er ledere eller formænd i forskellige virksomheder eller organisationer. Det tæller udover Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer blandt andet Paul Holmbeck hos Økologisk Landsforening, Laurent Ponty, kategoridirektør i Arla Danmark og Svend Brodersen, ejer af Gram Slot.
»Vi er glade for de nye løft på økologi i forhold til klimaet og naturen. Vi er slet ikke i mål med udvikling af økologi. Økologer er klar til at komme videre, og når økologi udvikles, sikrer vi en fortsat stærk forbrugeropbakning,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Medlemmerne har arbejdet med tre fokusområder; udvikling af primærsektoren, økologisk salg og markedsudvikling samt videreudvikling af økologien og kompetenceudvikling. Det er blandt andet anbefalinger såsom større forskningsindsats og øget eksportindsats, som økologichef Kirsten Lund Jensen er særligt begejstret for.
»Noget andet vi er godt tilfreds med er anbefalingen om recirkulering af næringsstoffer. Hver gang vi sender fødevarer ind til byerne, ryger der nogle næringsstoffer med. Det skal vi have tilbage i landbruget igen. Grundstenen i økologien er jo en kredsløb-tankegang, og derfor er det godt, at vi er blevet meget mere opmærksommke på det i erhvervet,« siger hun og fortsætter:
»Det er også helt centralt for os at teamet har anbefalet, at vi skal indføre konkrete krav til natur og klima i økologireglerne,« tilføjer økologichefen.
Den sidstnævne anbefaling handler om, at der skal etableres naturtiltag på alle marker, der er større end fem hektar, og for at reducere klimabealstningen anbefaler de, at der indføres krav om de økologiske bedirfters kulstofbinding i jorden.
Koster ikke en bondegård
Anbefalingerne bliver afleveret til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) samme dag. Kirsten Lund Jensen er fortrøstningsfuld og mener, at anbefalingerne er realistiske at få genenmført.
»Det handlede ikke om at foreslå en masse omkostningsrige anbefalinger, men hvad der var muligt inde for rammerne. De er så tæt på, hvad ministeriet har mulighed for at gøre noget ved, så jeg tror på, at hvis der er politisk opbakning til det, så kan det lykkedes,« siger hun og fortsætter:
»Hvis de ikke bliver udført, så må vi se på, hvordan vi kan få økologien løftet, men jeg har stor tiltro til ministeren på, at han gerne vil understøtte erhvervet og få udnyttet potentialet på markedet bedst muligt. Han kan ikke afgøre det alene, men jeg mener, han har fået et godt udgangspunkt,« siger hun.
Læs forkoret version af anbefalingerne nedenunder.
1. Den danske guldmedalje skal forsvares
Erhvervstemaet vurderer, at der skal gennemføres en styrket informations- og kampagneindsats for økologi målrettet forbrugerne i detailleddet. Derudover bør der prioriteres midler til at fortsætte og udbygge aktiviteter og events, hvor det økologiske landbrug inviterer forbrugerne inden for.
Endelig bør vi fortsætte vores nære samspil med detailhandelen om nye initiativer, koncepter og strategier. Det kan for eksempel ske ved, at økologierhvervet laver særlige økologiske forløb for nye indkøbere.
2. Eksportindsatsen skal styrkes
Danmark bør forestå en offensiv branding af dansk økologi. Derfor vurderer teamet, at hovedvægten i eksportindsatsen fortsat skal være på de nære markeder i vækst, men at der bør prioriteres midler til udvalgte indsatser på fjernmarkederne. Dansk økologieksport bør fortsat understøttes via Fonden for Økologisk Landbrug. Ministeren bør fortsat medvirke i udvalgte eksportfremstød, og myndighederne bør fortsat understøtte eksportindsatsen med indsatser, der kan forbedre adgangen til udvalgte markeder.
3. Det økologiske vækstpotentiale hos de private spisesteder skal indfries
Professionelle køkkener efterspørger økologiske fødevarer som aldrig før. Indsatsen har indtil videre været rettet mod de offentlige køkkener, men er udvidet til at omfatte private professionelle køkkener. Derfor skal vi fortsætte med at promovere spisemærket bredt i foodservciesektoren, men at indsatsen skal styrkes over for Horeca-segmentet, hvor der er et for stort uforløst vækstpotentiale. Her er det vigtigt, at myndighederne bakker op om indsatsen, så der skabes øget tillid omkring mærket.
4. Produktudviklingen og det økologiske vækstlag skal styrkes
Erhvervsteamet vurderer, at det er afgørende for økologiens udvikling, at der er et velfungerende vækstlag. Derfor bør der prioriteres midler til etablering af et omlægningstjek for fødevarevirksomheder, der overvejer opstart af økologisk produktion. Økologierhvervet bør etablere mentorordninger, hvor erfarne producenter og forretnings- og marketingsfolk kan videregive deres erfaringer og råd til økologiske virksomheder, der ønsker at udvide.
5. Økologien skal bidrage til at reducere klimabelastningen
De mener, at der er behov for at styrke klimaprofilen i den økologiske primærproduktion, og at forbrugerne forventer det. Derfor bør der indføres krav i økologireglerne om økologiske bedrifters kulstofbinding i jorden. Derudover bør der forskes i, hvordan økologiens klimaperformance kan forbedres. Det kan blandt andet ske ved at forske i at øge de økologiske udbytter og øget kulstoflagring, skriver de.
6. Økologien skal sikre mere natur
Sammenlignet med konventionelt jordbrug har økologisk jordbrug en gavnlig effekt på natur og biodiversitet. Dog vurderer de, at det på den lange bane vil udfordre økologiens troværdighed, hvis der ikke i højere grad kan påvises en positiv sammenhæng mellem økologi og natur. Derfor bør der indføres krav om, at der skal etableres naturtiltag på alle marker, der er større end fem hektar - selvom det kan medføre en ekstraomkostning for nogle landmænd.
7. Bæredygtighedsmålinger skal give flere samfundsgoder
Flere økologiske bedrifter bør anvende bæredygtighedsmålinger, så landmændene tilskyndes til at lave flere frivillige tiltag i forhold til samfundsgoder som klima og social ansvarlighed.
8. Den erhvervsrettede økologiske forskningsindsats skal styrkes
Der bør prioriteres en større og flerårig økologisk forskningsindsats under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Konkret foreslår erhvervsteamet et nyt 3-årigt økologisk forskningsprogram på samme niveau, som det historisk har været. Den økologiske forskning bør fortsat udmøntes i regi af ICROFS, så forskningen koordineres og målrettes mod økologierhvervets udfordringer.
9. Danmark skal arbejde for en grøn og visionær økologipolitik i EU
Danmark bør arbejde aktivt for at udvikle EU’s økologiregler på områder, der har særlig betydning for forbrugertilliden til økologi, for eksempel i form af krav til økologiens bidrag til natur og klima.
Danmark bør arbejde for, at den fælles landbrugspolitik fra 2020 belønner landbruget for at levere offentlige goder såsom dyrevelfærd og klimavenlige dyrkningsmetoder.
10. Økologerne skal have bedre muligheder for at anvende organisk affald samt bi- og restprodukter
Det er en udfordring for landmænd at anvende mad- og køkkenaffald som foder, fordi biproduktforordningen sætter nogle begrænsninger for, hvordan restprodukter fra fødevareindustrien må anvendes. Derfor bør den danske forvaltning af EU-økologiforordningen justeres, så der bliver lettere adgang til at anvende rest- og biprodukter fra fødevareindustrien i den økologiske produktion.
11. Økologerne skal have mulighed for at anvende næringsstoffer fra behandlet husspildevand
Der går i dag flere næringsstoffer ud af den økologiske produktion, end der kommer ind. Det gælder særligt i forhold til fosfor, som ikke er en fornybar ressource. På lang sigt kan manglende fosfor derfor blive en udfordring for videreudvikling af økologien. Derfor anbefaler de, at der udarbejdes en videnskabelig udredning, der sammenstiller den foreliggende viden om risici ved at recirkulere næringsstoffer fra kommunale rensningsanlæg frem for øvrige gødningskilder i jordbrugsproduktionen.
12. Indsatsen for at etablere økologiske biogasanlæg skal understøttes
Det er erhvervsteamets vurdering, at biogasanlæg er en vigtig driver for etablering af en økologisk næringsstofforsyning i balance, og det er en nødvendighed, hvis økologien skal vokse i hele landet. Derfor mener de, at der bør udarbejdes en mere udførlig beskrivelse af tilladte og ikke-tilladte biomasser til biogasanlæg.
Desuden mener de, at der bør arbejdes på at flere typer af restprodukter må anvendes i økologiske biogasanlæg - herunder at afdække mulighed for at tillade eller acceptere anvendelse af vigtige restprodukter for at sikre anlæggets rentabilitet.
13. Økologien skal være testlaboratorium for udvikling af bioraffinering og nye proteinkilder
I dag importeres en del af det økologiske proteinfoder fra udlandet. Det kan give udfordringer for økologiens troværdighed set i forhold til bæredygtighed, nærhedsprincipper og sporbarhed. Derfor foreslår medlemmerne bl.a., at der bør prioriteres midler til at afdække, om der er basis for at etablere pilotbioraffineringsanlæg på baggrund af private investorer. Ligeledes foreslår de midler til en afdækning af potentialet i insekter og materialer fra havet som proteinkilde i økologisk foder, for eksempel muslinger.
14. Den Økologisk Arealtilskudsordning skal være mere fleksibel
Det er erhvervsteamets vurdering, at den økologiske arealtilskudsordning skal gøres mere fleksibel, så ordningen i højere grad understøtter, at det økologiske landbrug kan reagere på markedets skiftende behov. Desuden skriver de, Danmark bør arbejde for øget fleksibilitet i de EU-støttede tilskudsordninger til landbruget i forbindelse med de kommende forhandlinger om den fælles landbrugspolitik efter 2020.
15. Økologien skal reguleres med udgangspunkt i de økologiske principper
Erhvervsteamet vurderer, at der bør være løbende fokus på at undgå dobbeltregulering af den økologiske produktion. Derfor foreslår de at reglerne gøres mere tilgængelige for den enkelte landmand og bl.a. ændrer EU-reglerne for krydsoverensstemmelse, så kontrollen udgør den samme for alle landmænd - økologer eller ej. Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter.
16. Økologi skal være et virkemiddel i følsomme områder.
De mener, der er behov for at forbedre samarbejdet omkring økologisk drift som virkemiddel på og omkring følsomme arealer. Derfor bør der etableres et samarbejde mellem staten, kommunerne og økologierhvervet om økologisk drift som virkemiddel på og omkring arealer emd natur- og drikkevandsinteresser. Desuden bør ventetiden på udbetalingerne på plejegræsordninger reduceres.
17. Det skal være lettere at få og administrere spisemærket
Reglerne for at få et spisemærke i guld (90-100 procent økologi) bør gøres mere fleksible, således at spisestederne selv bestemmer, hvordan de bruger de sidste 10 procent.
18. Det skal være lettere at sælge friskbagt brød og kødudskæringer økologisk
Reglerne for for at sælge fx opskøret økologisk kød og økologisk brød bør forenkles. Derudover mener de, at detailleddet får bedre mulighed for at sælge økologisk frugt og grønt i løs vægt, når der ikke er risiko for sammenblanding med tilsvarende konventionelle fødevarer.
19. Økologiens finansieringsmuligheder skal styrkes
Økologiske landmænd - med undtagelse af planteavlere - har det seneste år generelt set haft bedre indtjening end de konventionelle landmænd. Men de mener, at det økologiske landbrug bør blive bedre til at reducere risici i forhold til store driftstab og prispres ved overproduktion. Derfor bør adgang til risikovillig kapital styrkes, ligesom økologernes markeds- og forretningsforståelse.
20. Økologien skal have flere unge landmænd
Unge landmænd skal have mulighed for at etablere sig som økologer med et økonomisk sikkerhedsnet - for eksempel ved at aktører fra økologierhvervet rejser et substantielt beløb gennem fonde. Samtidig bør flere unge landmænd benytte sig af alternative ejer-, samarbejds- og finansieringsformer til at etablere sig i det økologiske landbrug. Endelig skal en mentorordning hjælpe økologerne med at verificere businessplaner og indfri vækstmål og forretningspotentialer.
21. Landbrugs- og fødevareuddannelsernes økologiske kompetence skal styrkes
Den økologiske faglighed på landbrugsskolerne og fødevareuddannelserne skal forbedres, samtidig med at økologi bliver tænkt mere tværfagligt.
22. Øget efteruddannelse og kompetenceudvikling
Der er behov for en styrket efteruddannelsesindsats, særligt i økologiske landmænsd forretnings- og markedsmæssige forståelse.
23. Økologien skal trække turister til landdistrikterne
En økologisk turismeindsats kan danne grundlag for at etablere en dansk agro-turisme, som man kender fra andre lande. Derfor skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan kortlægge potentialerne for en øko turismeindsats i Danmark. Det økologiske spisemærke skal også designes i nye sprogversioner for at understøtte kommunikation med turister i Horeca-sektoren.
24. Økologi skal være en driver for regional og lokal erhvervsudvikling
Det Økologiskeerhvervsteam mener, at økologien har potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser i landdistrikterne. Derfor bør der udarbejdes en case-samling med gode eksempler, som kan tjene som inspirationskilde for både private og offentlige aktører, der ønsker at bruge økologien som fundament for lokal og regional udvikling. Desuden skal samarbejdet mellem by og land om en bæredygtig udvikling styrkes, for eksempel gennem initiativer som Madfællesskabet.
25. Danmark skal være kendt som verdens økologination
Medlemmerne mener, at den dansk økologi har et stort potentiale i forhold til de at styrke det danske image som en grøn og bæredygitg nation. Derfor bør økologien være en integreret del af den danske fødevareofortælling. Økologierhvervet bør tilbyde/udbyde rådgivning og deling af dansk know how om økologisk markeds- og politikudvikling.
