Lækre handsker til skov og park

Stihl har udviklet nye arbejdshandsker specielt til professionelle skovarbejdere og folk i den grønne branche, der arbejder med motordrevne maskiner hele dagen.

Handskerne hedder MS Ergo, og Stihl kalder dem sine lækreste nogensinde. Handskerne har en ekstra slidstærk og langtidsholdbar gribeflade i okselæder, som også findes på Stihls professionelle Dynamic-arbejdshandsker. Handskerne har desuden klasse 1 skæreindlæg.

Selve oversiden af handsken betegner Stihl som epokegørende. Den består af et stærkt, elastisk og samtidig ventilerende tekstilmateriale.

»Det sikrer, at handsken sidder perfekt på hånden, og sørger for at den naturlige fugt fra håndfladerne ventileres væk, så hænderne er tørre under arbejdet,« forklarer Niclas Zetterberg, produktansvarlig hos Stihl i Norden.

Handskerne har desuden indvendigt dæmpende materiale, så de modvirker hvide fingre. Ergonomien og sikkerheden understøttes af en justerbar velcro-lukning, der gør det nemt at få handskerne af og på. Påsyede refleksstriber giver ekstra sikkerhed, når der arbejdes tæt på de store skovningsmaskiner i tusmørke.

Den vejledende udsalgspris er 150 kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle