Vallonien må ikke blive EUs Waterloo

Af Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer.

Det er utrolig ærgerligt, at handelsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale, ikke umiddelbart kunne underskrives som planlagt. Det er EUs omdømme, troværdighed og evne til at indgå frihandelsaftaler, der står på spil, for hvem vil fremover forhandle en aftale med EU, hvis den risikerer bliver forkastet, inden den skal tiltrædes?

Jeg har kun ryste på hovedet over, at lokale politikere, der repræsenterer under én procent af EUs befolkning i den del af Belgien, hvor Napoleon i sin tid led sit endelige nederlag, truer med at blokere en aftale mellem over 500 millioner europæere og 35 millioner canadiere. Det viser, at vi i EU er gået for langt for at komme unionsskepsis til livs, og jeg må konstatere, at nogle beslutninger træffes bedst i fællesskab i Bruxelles.

I øjeblikket forhandler EU om en række frihandelsaftaler, herunder en aftale med Japan, der er mindst lige så vigtig som den med Canada. Det arbejde risikerer at blive vanskeliggjort, hvis EU mister sin evne til vedstå sig de forhandlinger, der er gennemført. Det kan få voldsomme konsekvenser for dansk eksport af svinekød.

Der er meget mere end blot en enkelt handelsaftale på spil. Derfor er der brug for, at både EU og Canada holder hovedet koldt. Forhandlingerne har varet i syv år, og den vallonske ministerpræsident har tilkendegivet, at der blot er behov for yderligere forhandlinger og inddragelse af civilsamfundet. Det er en mulighed, en udstrakt hånd, som bør forfølges, og som formand for COPA vil jeg sørge for, at den europæiske landbrugsorganisation spiller en aktiv rolle for, at vores vallonske landbrugskolleger kan se sig selv i en aftale med Canada.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle