Ægproducent: Det er skide træls at fugleinfluenza er tilbage

Axel Månsson, der er stor grøntssagsproducenter og ægproducent, er bekymret over, at fugleinfluenzaen allerede er tilbage i Danmark.

Ikke en gang tre måneder nåede Danmark at være erklæret fri for fugleinfluenza, før sygdommen, der bliver ført med af trækfuglene, var tilbage.

Mandag blev en kalkunfarm med lige under 28.000 i Sønderupsønder konstateret smittet med sygdommen, og det fik Fødevarestyrelsen til igen at kræve at alt fjerkræ skal holdes indendørs eller under tag.

Samme krav gjaldt i syv måneder fra 6. november 2020 til 29. maj 2021. I den periode blev der fundet 17 smittede fjerkræbesætninger og omkring 200.000 fjerkræ aflivet.

Æg- og grøntssagsproducent Axel Månsson fra Brande har tirsdag igen rykket samtlige af sine 230.000 økologiske høns inden døre for at mindske risikoen for, at hans dyr bliver smittet.

"Jeg tænkte: Nu igen! Det er skide træls. Nu har vi glædet os over, at vores høns har været ude hele sommeren, og så kommer det igen. Det er sgu træls", siger Axel Månsson til TvMidtvest.

Det er især bekymringen for smitte og for dyrenes velfærd, når de tvinges til at gå indendørs, der fylder for producenten, der også laver grøntssager.

Danmark nåede at være erklæret fri for fugleinfluenza fra 8. august til og med 31. oktober.

Det nye fund af fugleinfluenza ærger også formand for L&F Fjerkræ Martin Hjort Jensen. Fundet betyder nemlig også, at en række tredjelande uden for EU lukker ned for deres import af danske fjerkræprodukter, så længe Danmark er ramt af sygdommen.

"Jamen, det er jo noget af en mavepuster. Det lukker markeder, og det er altid dårligt for os, når slagterierne bliver begrænset i deres afsætning", siger han til Effektivt Landbrug. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle