12 minkavlere har søgt om dvalekompensation

Lørdag vil vi vide, hvor mange tidligere minkavlere, der ønsker at have muligheden for at genoptage erhvervet, hvis det bliver muligt. Indtil videre har 12 minkavlere ansøgt om dvalekompensation.

Fredag 1. april klokken 23.59 er nemlig den sidste chance for at søge dvalekompensation for de forhenværende minkavlere og indtil videre har 12 tidligere minkavlere valgt at søge dvalekompensation. 

Det oplyser Fødevarestyrelsen til Altinget.

Det svarer til omkring en procent af de tidligere minkavlere. 1.189 tidligere minkavlere har søgt om nedlukningserstatning. 

 

Der var cirka 1.100 minkfarme i Danmark, da alle mink blev krævet aflivet i slutningen af 2020. Det omfatter både fuldtidsminkavlere og deltidsminkavlere.

Minkavlernes formand har tidligere udtalt at han forventede at 'en eller to håndfulde' ville søge om dvalekompensation.

- Efter 4. november 2020 (dagen, hvor regeringen på pressemøde krævede alle mink aflivet, red.) er det ikke blevet gjort umuligt, men det er blevet gjort meget, meget svært at komme i gang igen. Alt er jo nedlagt. Følgeindustrien er væk. Foderfabrikker er væk. De virksomheder, som laver udstyr til minkfarme, er væk. Så det er jo ligesom at være pioner i gamle dage. Det er dyrt og besværligt, og derfor vil der ikke være ret mange, der går i gang igen, lød det fra Tage Pedersen for lidt over en måned siden.

Faktaboks

Dvalekompensation:

Hvis man vælger en midlertidig nedlukning med henblik på genoptagelse af din minkvirksomhed, kan man søge om kompensation for faste omkostninger inklusiv nødvendige driftsomkos​​​tninger til vedligehold og service af produktionsfaciliteter.Man kan søge om dvalekompensation, hvis man har haft mink 2018, 2019 eller 2020, eller hvis du har planlagt at opstarte en minkproduktion i 2020 eller 2021.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle