Agri Nord: Esben Lunde har talt dansk landbrug op

Miljø- og fødevareministeren hedder ikke længere Esben Lunde Larsen. En stor tak for indsatsen, lyder det fra Agri Nords formand, Carl Christian Pedersen, i en kommentar til ministerrokaden,

»Vi har været rigtig glade for, at vi fra Agri Nords side har kunnet bringe så mange sager for nordjysk landbrug direkte ind på ministerens bord,« siger formanden og fortsætter:

»Der skal især lyde en tak for den indsats, Esben Lunde Larsen har gjort i udlandet for at fremme eksporten af de produkter, vi er så dygtige til at producere her i Danmark. Vi takker ham for, at han har talt dansk landbrug op.«

Elleman kendt med bagland

Carl Christian Pedersen ser frem til samarbejdet med den nye miljø- og fødevareminister, som han betegner som ’en frisk mand på holdet’.

»Mit kendskab til Jakob Ellemann-Jensen er, at han er energisk og sætter sig godt ind i de forhold, han arbejder med. Og så har han et godt, grundigt kendskab til Venstres bagland i landdistrikterne,« siger formanden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle