Agri Nord sælger ejerandel i mæglerselskab 

Ejerskabet har ikke den ønskede værdi, lyder begrundelsen.

Agri Nord har solgt sin ejerandel i forsikringsmæglerselskabet Klink & Jensen. 

Ejerandelen på 10 procent blev en realitet, da Agri Nords daværende mæglerselskab, Landbrugets Forsikringsmægling ApS, blev fusioneret med Klink & Jensen den 1. januar 2021.

- Udtrædelsen sker helt udramatisk og i gensidig forståelse. Vi har i Agri Nord konstateret, at et medejerskab med Klink & Jensen ikke giver den ønskede værdi, siger Agri Nords adm. direktør Laury Kristoffersen i en pressemeddelelse.

En konsolidering i markedet

Klink & Jensen Forsikringsmæglere er et landets største mæglerhuse inden for forsikringer til landbruget. 

I forbindelse med fusionen med Landbrugets Forsikringsmægling udtalte direktør i Klink & Jensen, Jakob Klink, at fusionen ikke mindst skulle ses som et ønske om en konsolidering i markedet.

- Der skal ske en konsolidering i markedet, så vi opnår en vis størrelse, der kan give os styrke overfor forsikringsselskaberne i forhold til at opnå den rigtige pris og dækning til landmændene. Jo større, samlet kundeportefølje vi kommer med, jo bedre står vi i forhandlingssituationerne, sagde Jakob Klink dengang.

Laury Christoffersen er i forbindelse med salget af aktieposten udtrådt af bestyrelsen hos Klink & Jensen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle