Øko-formand konkurs: Det er ikke spor sjovt

Formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening Ole Sørensen, har trukket sig som følge af en konkurs, han i sidste uge selv begærede ved retten i Viborg.

»Jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne klare mine betalinger mere,« forklarer han om årsagen til konkursen på slægtsgården, som han har været med på siden 1983 og ejet fuldt ud siden 1991.

Den 58-årige mælkeproducent, der driver økologisk landbrug med 100 køer i Rødkærsbro, var ellers langt med nye aktiviteter, der skulle have reddet økonomien på bedriften. I stedet måtte han smide håndklædet i ringen.

»Det er ingen hemmelighed, at det ikke er spor sjovt,« siger han langsomt.

»Nu ved jeg pludselig, hvordan folk de har det.«

Naturpleje var håbet

At økonomien var anstrengt, var ikke nyt for Ole Sørensen.

»Vi var klar over, at vi skulle gøre noget. Det har ikke altid været en dans på roser at være økolog, og vi har oparbejdet en for stor gæld gennem årene. Derfor havde vi sat mange ting i gang for at komme til at tjene de penge, vi skulle,« forklarer han og nævner højere mælkeydelse og renovering af staldene.

For tre år siden stod Ole Sørensen bag en aktionsplan hos Økologisk Landsforening for netop at skabe bedre økonomi for økologer.

Inspireret af aktionsplanen gik Ole Sørensen ind i det, han kalder seriøs naturpleje.

»Vi beholdt alle tyrekalve som stude, og alle dyr, der ikke var ved malkerobotten, har været ude som naturpleje. Sagen er bare med studene, at de er nødt til at være et år ældre, før vi kan sælge dem. Det var jeg så blåøjet at tro, at det skulle vi nok kunne klare,« siger han.

»Vi kan lave en merpris på studene på 50-100 procent ved at sælge dem selv til private og til restaurationer. Når de finder ud af, hvor høj kvaliteten er, er de villige til at betale prisen. Men vi løb tør for likviditet. Og dyrene er kun næsten ved at være slagteklare. Det er bare to måneder for sent,« konstaterer landmanden.

Håber på investor

Ole Sørensen har trods konkursen ikke opgivet håbet.

»Vi hænger i med det yderste af fingerspidserne. Vi synes, vi har været med til at fortælle en kæmpe succeshistorie, og vi vil gå til det yderste, for at det kan lykkes. Jeg tror, at der er en investor derude, der kan se, at det er en god ide,« siger han og fortæller, at han allerede har indledt jagten på en investor til bedriften.