19.900 gæster til Borgeby kan ikke tage fejl

Der er en række grunde til, at Borgeby Fältdagar på få år har kunnet øge besøgs- og udstillertallet med over 30 procent.

For det første har de to dages messe i Skåne et skarpt og klart fokus på planteavl i form af salgs- og foderafgrøder. Det præger temaet, det præger demonstrationerne, og det præger udstillerne. Passer de sidstnævnte ikke ind, får de nej til at udstille.

For det andet er messens arrangør den stærke, skånske planteavlsrådgivning, HIR Malmöhus. Det borger for den faglige rigdom og dybde i alle dyrkningsdemonstrationer og en god del af maskindemonstrationerne.

For det tredje ligger messen på et rigtigt godt tidspunkt efter de sidste større opgaver i marken, men inden skolernes sommerferie og høststarten i frøgræsset.

For det fjerde har Borgeby Fältdagar med held markedsført sig i de omkringliggende lande.

For det femte har arrangørerne trods væksten kunnet fastholde messen på et ganske lille areal med en overskuelig opbygning, en god og tæt stemning og alt inden for gå-afstand uden vabelrisiko.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle