Bælgplanter kan erstatte soja

Et af målene ved TripleAs projekt var at benytte danske bælgplanter til produktionen. En mulighed, der stadig arbejdes mod.

TripleAs produktion er i dag baseret på soja, importeret fra Sydamerika. Oprindeligt var planen for projektet at bruge danskdyrkede bælgplanter for at reducere importen.

»Det er svært at finde nok produkter af en god, homogen kvalitet herhjemme. Vi arbejder stadig på at gøre produktion med planter fra Danmark mulig, men det kræver en ændring i, hvilke produkter vi kan købe fra hjemmemarkedet«, fortæller Marianne Madsen.

»Der er et højere proteinindhold i soja end i andre bælgplanter. Vi arbejder med sojaskrå på 48 pct. protein, som vi hæver til 68 pct. Andre bælgplanter kommer helt ned på 24 pct. og giver meget mere spild og besværlig produktion for det samme produkt. Det er ikke muligt at gøre produktionen af foder rentabel med de lokaltdyrkede bælgplanter. Det kan måske lade sig gøre til forarbejdede fødevarer«, fortæller TripleAs udviklingsansvarlige. Hun understreger, at den støtteberettigede metode i teorien fungerer til alle bælgplanter.

»Hvor man i udlandet bruger alkohol til at trække protein ud af planterne, bruger vi vand og forskellige pHer til at trække ud, og samtidig kan vi fjerne mange af de negative elementer, der findes i soja som foder. Den metode er fuldt udviklet af os og kan sagtens bruges til danskdyrkede bælgplanter, men det kræver flere ressourcer«, forklarer hun.

Faktaboks

TripleA fabrikken

  • Producerer foderblandinger ud fra en patenteret metode af vandekstraktion
  • Foderet er målrettet fravænning af smådyr som smågrise, kyllinger og kalve
  • Foderet leveres i pulverform

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle