Lige nu glæder vi os, til vi snart skal på campingferie ved Gardasøen. Vi har været der mange gange tidligere og får slappet af i det dejlige land. Sidste år valgte jeg at sende Brev fra Varde, mens vi var på ferie i støvlelandet. Det skulle jeg bare ikke have gjort. Man kan synes, at landet ligner Danmark på mange måder, men i hvert fald ikke i forhold til tilgængelighed af netforbindelse. Det var en prøvelse at komme på nettet. I år er jeg så på den sikre side og har sendt brevet, inden vi tog af sted. Vi er faktisk kommet hjem, når dette brev er i LandsbrugsAvisen. Klog af skade …
Mange synes vist, det er lidt sært, at vi ofte tager til det samme område. Det er det muligvis også, men vi har bare brug for at slappe af, nyde hinanden og være sammen med vores børn. Vi oplever såmænd rigeligt på vores ferier alligevel, som i øvrigt altid begynder, når vi kører ud fra gårdspladsen derhjemme. Nu er vi kommet i den alder, hvor vi prioriterer at få en overnatning undervejs. Så på andet år har jeg bestilt et hotelophold i Sydtyskland. Vi frygter, at vi ellers skal køre rundt og lede efter et ledigt hotel. Det vil nok ødelægge stemningen i bilen en lille smule, når vi alle er godt trætte.
Vi bliver stadig drillet af et vennepar, som vi har tilbragt flere hyggelige ferier sammen med. Jeg har nemlig altid »alting« med, ja, og lidt til. Det bevirker så også, at bagagerummet er propfuldt. Og så selvfølgelig en stor fyldt boks på taget. Man skal jo ikke gå ned på ”udstyr”. I år har jeg dog (igen) bestemt mig for, at vi ikke skal have ret meget med. Og lykkes det ikke, er det helt sikkert, fordi min mands badebukser og mange bøger fylder alt for meget.
I går var der en ekspedient, der var overrasket over, at vi skulle på ferie. Men så konstaterede hun, at landmænd jo også er mennesker. Det kunne jeg jo kun give hende ret i. Da vi overtog gården for godt 18 år siden, var flere »pensionsmodne landmænd« overraskede over, at vi sådan tog på ferie. Det havde de ikke gjort så meget i. Det er dog noget, vi altid har prioriteret højt. Selvfølgelig har vi tankerne med om stalden, og vi får også snakket nogle ting igennem, som vi ellers ikke lige får gjort. Det er rart at komme lidt fra det, og se på det med mere friske øjne.
Jeg har truffet en meget velovervejet beslutning om, at jeg nu vælger at stoppe med at skrive til LandbrugsAvisen. Så dette brev bliver altså mit sidste. Jeg har været rigtig glad for at skrive til jer - og nydt de mange positive kommentarer de seneste tre et halvt år.
Jeg ønsker jer alle en dejlig sommer.
