Bor du i Årets Landsby 2018?

Borgere og foreninger i landdistrikterne skal til at spidse blyanten, hvis de vil nominere et lokalsamfund til prisen som Årets Landsby. Temaet er den samarbejdende landsby og fokus er bl.a. på bosætning og arbejdspladser.

Der skal noget meget mere afgørende til end et nyt shelter, byporte, legeplads eller en ny skulptur for at skabe øget bosætning og flere arbejdspladser i landsbyerne. Ildsjæle, samarbejde og konkrete resultater kendetegner det lokalsamfund, der ender med at løbe med prisen som Årets Landsby 2018, fortæller formanden for bedømmelseskomiteen, Carsten Hansen, der er tidligere minister for by-, bolig og landdistrikter.

Kender du en landsby, der er lykkedes med at vende afvikling til udvikling? Så skynd dig at sende en ansøgning til prisen som Årets Landsby 2018.

For at komme i betragtning skal der er være tale om en landsby med under 2.000 indbyggere, der har en udviklingsplan og er organiseret med et lokalråd eller lignende. Vil man søge om at komme med i feltet, skal der indsendes en ansøgning på højst to sider, en kopi af udviklingsplanen, vedtægter for lokalrådet samt det seneste referat fra generalforsamlingen.

Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.

Ansøgninger skal fremsendes til Landdistrikternes Fællesråd, der fungerer som sekretariat for bedømmelseskommitteen, senest 30. april 2018 kl. 12.00 på landsby@landdistrikterne.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle