Bornholms Landbrug har 1. september ansat Brian Kragbæk som ny økonomirådgiver.
Brian Kragbæk forlod øen i 2000 og er vendt tilbage til den med kone og to børn. Han er uddannet jordbrugsøkonom fra Landbohøjskolen i København i 2006 og har arbejdet for rådgivningsvirksomheden Agrovi lige siden. Hos Bornholms Landbrug skal han tage sig af opgaver som skatteregnskaber, ejendomsavancer, generationsskifte og skatterådgivning.