Dansk Folkeparti: Vil gerne sikre de små en form for fortrin

René Christensen, fødevareordfører for Dansk Folkeparti, forudser nye handelsmønstre, hvor mindre landbrug kan komme i klemme.

René Christensen, fødevareordfører for Dansk Folkeparti, ser gerne, at der skabes mulighed for at bevare en form for fortrinsregler, selvom han vedkender sig aftalen om, at landbrugslovens nuværende fortrinsregler afskaffes.

»Jeg tror, at ændringen af landbrugsloven kommer til at betyde, at vi får et andet handelsmønster med større arealer. Når fondene begynder at købe jord op, så bliver det formentlig arealer på 250 til 300 hektar, og så bliver det rigtig svært for de små at konkurrere. Derfor så jeg gerne, at mindre landbrug som f.eks. økologiske frugtavlere eller kvægproducenter, der skal have dyrene på græs tæt ved bedriften og som gerne vil udvide med 10-15 hektar, at de fik mulighed for en form for fortrinsstilling.«

»Det kunne være en ordning med egenbetaling for at søge,« siger René Christensen.

Følge op efter tre år

René Christensen forsøger i udvalgsbehandlingen af landbrugsloven også at vinde gehør for, at Folketinget efter en tre-års periode følger op på, hvilke effekter den aftalte liberalisering af landbrugsloven har fået.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle