Økologiske landmænd, forskere, konsulenter og foderstoffolk er gået sammen om at udvikle økologisk proteinfoder, som skal erstatte udenlandsk soja, der bliver stadig dyrere på verdensmarkedet.
Økologiske husdyrproducenter har den aktuelle udfordring, at foder til økologiske husdyr fra 2012, ifølge EU-lovgivningen, skal være af økologisk oprindelse. Lige nu er fiskemel og soja hovedkilderne til protein til fjerkræ og svin. Begge foderemner er imidlertid problematiske. Fiskemel fordi det er en begrænset ressource, og økologisk dyrket soja fordi det er dyrt og desuden kan være forurenet med genmodificerede materiale (gmo). Det skaber usikkerhed i forhold til forbrugerne.
»Der anvendes i stigende grad gmo i udviklingen af soja på verdensmarkedet. Det giver en øget risiko for, at der er rester af gmo i sojafoderet. Men økologiske mejerier og husdyrproducenter har brug for foder, hvor både de og kunderne kan have tillid til, at det er gmo-frit,« fortæller projektleder Margrethe Askegaard fra Videncentret for Landbrug, og fortsætter:
»Svenskerne og tyskerne står også i nær fremtid og mangler et økologisk proteinfoder, som er af høj kvalitet og garanteret gmo-frit. Så der er et eksportpotentiale i en dansk økologisk sojaproduktion.
Proteiner gøres tilgængelige
Fordelen ved de danske bælgplanter er, at de er gode som proteinkilder. Ulempen er, at de også indeholder en række bitterstoffer, for eksempel taniner og alkaloider, der reducerer den ernæringsmæssige kvalitet. Det nye i projektet er, at man forarbejder frøene fra bælgplanterne, så man får optimeret proteinets fordøjelighed.
»Der hvor vi tryller er, at vi tilføjer et forarbejdningsled mellem marken og stalden. Vi afprøver forskellige metoder til at gøre proteinerne tilgængelige, for eksempel fermentering med mælkesyrebakterier, afskalning og opvarmning,« siger Margrethe Askegaard.
Tidligere høst sikrer større udbytte
Udviklingsprojektet handler også om at gøre det lettere for landmændene at dyrke bælgplanterne. Aktuelt er det en udfordring, at planterne modnes relativt sent. Det gør udbyttet usikkert.
»Vi forsøger at udvikle et større spænd i de typer og sorter, der er at vælge imellem. Det samme gælder de høstmuligheder, der er. Når vi forarbejder frøene med fermentering, må der godt være mere fugt i frøene. Det betyder, at landmanden kan høste dem lidt tidligere og dermed er sikret et større udbytte. Vi skal være sikre på, at der er fornuftig økonomi i det for landmændene, ellers vil de ikke lægge produktionen om,« siger Margrethe Askegaard.
Når proteinet gøres mere fordøjeligt, har det betydning for dyrenes sundhed, men det er også godt for miljøet, fordi de så udskiller mindre kvælstof i deres gødning.
En anden miljømæssig gevinst er, at bælgplanterne er velegnede som forfrugter til efterfølgende kornafgrøder, fordi de binder kvælstofferne til jorden.
