For nylig var det en stor historie i Danmark, at danske øko-æg ikke kan konkurrere med de svenske på det danske hjemmemarked pga. en stram, dansk fortolkning af EU-reglerne.
Den danske implementering af EU's økologiregler medfører ganske vist et højere arealkrav pr. årshøne end i Sverige, men denne forskel giver ikke en nævneværdig konkurrencemæssig forskel målt i produktionsomkostninger pr. æg.
At vi ser svenske æg på danske hylder skal dels tilskrives, at vi til tider mangler æg, dels at Sverige har tilbudt attraktive vilkår for nye økologiske ægproducenter. Det har ledt til en overproduktion, som skal afsættes til næsten enhver pris. Eksporten er altså ikke et udtryk for, at produktionsomkostningerne er lavere i Sverige, og det vil ikke være attraktivt for svenske producenter at etablere faste, længerevarende aftaler i Danmark til de priser, de får nu.
I Danmark har vi - sammenholdt med flertallet af de øvrige EU-lande - en stor og rationelt drevet økologisk ægproduktion.
De danske arealkrav bliver nedjusteret en smule i en ny vejledning fra NaturErhvervsstyrelsen, sådan at der må være lidt flere høner i hønsegården betinget af, at denne er attraktiv for dyrene. Det er en faglig begrundet ændring, som sigter efter bedst mulige hønsegårde - ikke mindst mulige. Samtidig arbejdes der lige nu med at revidere EU's regler for økologisk fjerkræ.
Det er værd at bemærke, at der i mange EU-lande allerede er private regelsæt, som går videre end EU-reglerne, dvs. i flere andre lande produceres æggene efter regler, der er mere restriktive end EU-reglerne. Niveauet for reviderede EU-regler må forventes at ligge et sted mellem laveste og højeste fællesnævner i medlemslandene. Derfor giver det bedst mening for den danske produktion at holde sig væk fra bunden.
