Spørgsmål til Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion
- Fordi det bliver stadig mere klart, at de lavthængende frugter - altså nedsat kvælstofudledning - er plukket. Der kommer stadig flere forskningsresultater, der viser, at mindre kvælstofudledning ikke automatisk giver en bedre miljøtilstand. Det gælder i de indre farvande, de indre fjorde og i mange åer og andre vandløb. Det bliver mere og mere tydeligt, at den ensidige fokusering på kvælstoffet er på vej til at ødelægge en stor del af erhvervet, uden at vi får et bedre vandmiljø. På plantekongressen i sidste uge blev jeg bestyrket i min tro på, at det faglige grundlag for indgrebene ikke er godt nok. På en af sessionerne advarede flere forskere mod, at man drog forhastede konklusioner af deres forskningsresultater.
Vi har hørt miljøminister Ida Auken sige, at hun ikke har lagt sig fast på bestemte midler for at få resultater. Så regner vi da med, at hun også vil være med til at finde de midler, der virker.
- Vi har tiltro til foranstaltninger som for eksempel genskabelse af stenrev, tang- og muslingeproduktion, plantning af ålegræs, flere vådområder. Men vi løber hele tiden ind i, at man ikke ved, om teserne holder. Derfor bør vi komme i gang nu, så vi er klar til næste vandplanperiode i 2015 med de virkemidler, som vil fungere for både havmiljøet og til at bevare landbrugsproduktionen. Den skaber indtægter til landet.
- Landbruget kan godt være katalysator for noget af den. Men den skal udføres af uvildige instanser, så alle kan have tiltro til resultaterne. Desuden mener jeg, at samfundet har skabt nogle af problemerne og derfor må være med til at løse dem. For eksempel tillod man før i tiden, at stenrevene blev fjernet. Så må man også sørge for genetableringen, når man opdager negative effekter af det.
Der kan godt afsættes landdistriktsmidler til forskningen, men jeg mener, det må være i alles interesse at få det gjort.
