Der er op til 500 km mellem markerne

Stor afstand en fordel.

Helt op til 500 km er der mellem markerne hos det danskejede landbrug Agri Invest A/S i Rumænien. Nogle vil kalde det for en hæmsko, men selskabets 280 aktionærer ser det nærmest som en fordel.

For vejret i Rumænien er ofte ekstremt. Det byder på store udfordringer i forhold til at drive landbrug.

Det ene år kan officielt blive erklæret som et tørkeår, og næste år kan store arealer stå under vand, så afgrøderne lider. Andre gange er der lange perioder med voldsom varme, der let runder både 30 og 35 grader og påvirker planternes udvikling.

Derfor er de 400 km, der er mellem Agri Invests site i vest og de to sites i det østlige Rumænien ikke kun en bagdel, men også en fordel.

Aktieselskabet blev stiftet i 2005, og siden har det købt jord og drevet landbrug i Rumænien med to formål: At tjene penge på køb og salg af jord og få et afkast af driften.

Selskabet har 280 aktionærer, der typisk er landmænd eller er tæt knyttet til landbruget.

I alt 10.500 hekter

I dag ejer selskabet 11.500 hektar og driver 10.256 hektar.

Størst er sitet Oravita, der ligger i det vestlige Rumænien tæt på grænsen til Serbien, hvor der drives 4.542 hektar. På de to andre sites i Videle og Amaru, der begge ligger i den østlige del af landet tæt på Bukarest, er der henholdsvis 3.157 og 2.557 hektar under plov.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle