Den ny EU-reform vil primært ramme sukker, kartoffelstivelse, mælk og oksekød.
Hvis man vil fortsætte med at modtage støtte fra EU, når landbrugsreformen træder i kraft, skal man have mindst fire procent natur på bedriften. Sådan lyder bare en af de forandringer, der kommer til at ske fra nytår. Det påpeger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef hos Landbrug & Fødevarer, der holdt indlæg om emnet på planekongressen torsdag.
Ifølge Lindberg er opstramningen af GLM-kravene (krav om godt landmandskab) med de fire procent.
»Vi arbejder på, at læhegn kan tælle med, men det er ikke oplægget fra regeringen, at de skal det. Det vil sige, at man skal lægge arealer brak, hvis man ikke har markkrat og småbiotoper nok«, siger han og understreger, at L&F ikke har givet op.
GLM-stramningerne er blot et af fire hovedtemaer i den nye reform.
Med den nye reform skal EU-støtten udjævnes. Det vil i høj grad ramme bl.a. kvægproducenter, hvis hektarstøtte vil falde.
»Vi arbejder på, hvordan man kompensere dem med andre ordninger«, siger Niels Lindberg Madsen.
Der er lagt op til, at der kan ydes tilskud til klima- og miljøvenligt græs, hvilket mange kvægproducenter jo kan bruge.
»Ordningen lægger op til, at det skal ligge i mere end to år, men det kan godt blive et problem for de mest effektive producenter«, siger han.
Ecoschemes
Et tredje tema er de såkaldte ecoschemes, som der er sat mange penge af til. I alt 1,2 mia. kr. som skal dække bl.a. økologistøtte, klima- og miljøgræs, fremme af plantebaserede fødevarer og støtte til at fjerne biomasse fra lavbundsarealer. Belønnning for at undlade at dyrke vilde områder for at fremme biodiversitet og bæredygtighed er også under denne ordning.
»Vi havde også gerne set, at ordningen kunne støtte præcisionsteknologi i planteavlen, men det er desværre heller ikke med, fordi det største fokus er på biodiversitet«.
»Det er vigtigt for os, at pengene bliver udnyttet, så hvis de ikke alle søges i den ene ordning, så kan de overføres til en anden ordning«, siger Niels Lindberg Madsen.
Landdistriktspolitik
Det fjerde og sidste tema handler om landdistriktspolitikken.
L&F havde ønsket, at man kunne bruge nogle af pengene til miljøteknologi i stalde. Sådan bliver det ikke. I stedet skal pengene primært bruges til vand- og klimaindsatser. Det vil sige vådområder, minivådområder, udtagning af lavbundsarealer med mere.
