?De sidste seks uger har været en rejse. En rejse på godt 1.800 km på tværs af landet, men også en rejse ind i hjertet af landbruget.
Vidt forskellige familier har åbnet deres dør og deres hjerter og vist os, hvad det vil sige at være landbrugsfamilie i dag.
Hvordan er man både far, landmand, ægtemand og virksomhedsleder, og hvordan er man både mor, ægtefælle og husbestyrerinde, ja, og hvordan i alverden får man så det hele til at ligne en familie.
Vi vidste godt, at der ikke ville komme et entydigt svar eller en opskrift på, hvordan man opnår landbrugslykke anno 2013. Til gengæld håber jeg, vi har givet vore læsere inspiration og en række gode ingredienser til, hvordan det kan gøres.
I aviserne taler vi meget om landbruget, om randzoner, dækningsbidrag og finansering. Regler op og ned, og vi kan blive ved med at debattere det. Sådan er der vel i alle erhverv - regler at forholde sig til, og bundlinjer der helst skal gå i plus.
Men der er én ting, som LandbrugsAvisen og os bonderøve ikke må glemme, og det er, at vi ikke bare er bønder og landmænd fra 9 til 16, mandag til fredag. Det er noget vi er helt ind i knoglemarven og ud over det hele. Vi er både i stalden og i køkkenet, børnene er det når de er i skole og når de går til fodbold.
Det er inde bag ved al politikken og de blå kanvas, at landbruget egentlig starter - og det håber jeg er lykkedes for os at vise igennem de seneste ugers historier.
TAK til alle jer, der har støttet os på Facebook, og de af jer, som også fandt os på Twitter ;)
- mon ikke der kommer en lille bye-bye-surprise på Facebook også inden længe.
