I forbindelse med udsigten til indførelse af 10 meter randzoner, har der været forskellige udtalelser fra frustrerede randzoneejere, hvor man har ment sig provokeret til at fortsætte driften af arealet, vel for at provokere - eller vise sin utilfredshed med måden det indføres på, ligeledes den skitserede måde og størrelse af betaling.
Det vil være bedst, at landmanden stadig ejer randzonearealet
(Personligt mener jeg, at samfundet må betale for at købe dyrkningsretten, så kan landmænd afdrage på deres gæld eller måske købe anden jord, og her skal man forstå, der er landbrug som også skal betales for indskrænkning i driftsbygningerne, det vil være bedst, at landmanden stadig ejer randzonearealet, dels for jagten, dels fordi der ofte er ret så mange dræn, som krydser arealet ud til vandløbet).
Jeg går med tanken om, at vi landmænd må oprette nogle juridisk korrekte selskaber, som forpagter disse randzonearealer og så dyrker dem uden at søge arealtilskud.
Det vil efter min opfattelse indebære, at det er selskabet, som staten skal søge at dømme for ulovligheden, måske ejeren af selskabet, men der findes da forpagtere til sådanne arealer, som ikke ejer salt til et æg, man vil slippe for at der trækkes i tilskuddet og at EU-støtten tilbageholdes.
Det ville for mig at se være klogt, om vi i fællesskab hjalp nogle landmænd med at omfordele deres arealer, så man får skabt ejendomme med et forholdsvis stort randzoneareal. Det ville være godt, når der skal føres retssager, for en ejendom med stort set kun randzonejord vil økonomisk ikke kunne betragtes som erstatningsfri regulering.
Jeg håber, vi kan få advokatudtalelser om de tanker, men det vil da være klogt at søge at bringe sig i rigtig position, inden der sættes gang i processen.
