Der kan være god fornuft i at forpagte jord frem for at købe den. I hvert fald noget af jorden.
Hvad er fordelen ved at forpagte jord?
»IFRO ved Københavns Universitet lavede sidste år en udredning om landbrugets finansieringsforhold, hvor de undersøgte effekter af forpagtninger. Konklusionen var, at det kan være bedre at forpagte jord end at købe den. Ifølge forskerne kan brug af forpagtninger være med til at mindske det dræn, der er i egenkapitalen i landbruget i disse år. Hvis man forpagter jorden, kan man øge omsætningen i forhold til det, man skylder væk og få et afkast, der er større set i forhold til den investerede kapital. Det betyder også, at man hurtigere kan ændre strategi. En markant fordel er også, at man kan udnytte stordriftsfordele ved at forpagte jord, hvis man ikke er i stand til at købe den.«
Hvor meget kan forpagterne spare?
»Det er svært at sige, men i Danmark er 940.000 hektar forpagtet. Hvis jordprisen er 150.000 kr. pr. hektar, slipper de for at låne 140 mia. kr.«
Hvem er det mest til fordel for?
»Forskernes udredning viste, at en (ung) landmand, der etablerer sig, skal vise dobbelt så gode resultater før finansiering i forhold til etablerede kolleger for at tilfredsstille banker og kreditforeninger. I 1980’erne skulle han måske »kun« være 30 procent bedre. Gennem forpagtning kan de slippe for nogle af kreditgivernes strenge krav.«
Er det altid en fordel at forpagte?
»Det kan man ikke sige. Hvis man regner med, at jordprisen stiger, kan jordkøb være den bedste forretning. Men det er jo ikke nødvendigvis muligt at købe. Hvis man ikke regner kapitalgevinster med i regnestykket, tjener man mere på at forpagte end på at købe, påpeger forfatterne. IFRO-forskerne peger dog på, at selv hvis man lægger en beskeden kapitalgevinst med gennemsnitlig jordprisstigning på én procent årligt ind i regnestykket, vil en eller anden grad af forpagtning for en nyetableret være meget konkurrencedygtig med at eje hele bedriften.«
