Af Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører for Enhedslisten
Vi står over for at omstille til et CO2-neutralt samfund inden 2050 og realisere 70 pct. reduktioner inden 2030.
Politisk bør der ses på, hvor vi hurtigst og billigst får reduceret, og se på, om det kommer andre gavnlige effekter ud af CO2-reduktionerne.
Udtagning af lavbundsarealer, hvor dræn sløjfes, har stor hurtig effekt og kan give ekstra plusser for biodiversitet og klimasikring mod oversvømmelser af andre arealer og byer. Den ordning, der først er aftalt, er en meget dyr løsning, som kun giver 15.000 ha over 10 år.
Vi skal finde bedre løsninger ved at bruge landbrugsstøtten anderledes. Og her vil Enhedslisten presse regeringen til at leve op til regeringsforståelsen, hvor der klart står:
»Sikre klimabidrag fra landbruget. Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet«.
EU-landbrugsstøtte for 2023-2027 bliver forhandlet på plads i oktober. Derefter er det væsentligt, at det afdækkes, i hvilket omfang omstilling af hele landbruget i Danmark kan bidrage til CO2-reduktioner i søjle 1, så miljøindsatsen bredt set ikke kun foregår ved, at op til 42 pct. af landbrugsstøtten flyttes til miljøordninger i søjle 2.
Enhedslisten vil reducere landbrugsarealet med 500.000 ha og give plads til langt mere skov og naturarealer. Landbrugsstøtten har haft den negative effekt, at marginaljorden er blevet opdyrket for at producere mest muligt korn.
Vi har ikke problemer med at producere nok fødevarer i EU. Vi har en biodiversitetskrise og en klimakrise. Derfor skal der politisk stilles høje krav til at reducere landbruget og ændre landbrugsproduktionen. Og vi har et EU-Vandrammedirektiv, hvor landbruget skal levere mindre kvælstofforurening, for at vi kan reducere fra 55.000 ton til 42.000 ton kvælstof inden 2027. Det er nødvendigt at reducere den animalske produktion og dermed ikke bruge 80 pct. af landbrugsarealet til foder. Det er ineffektivt at fodre dyr for at skaffe proteiner til en stigende verdensbefolkning. Planteprotein til en sund kost og omstilling til økologisk landbrug er fremtiden.
Der er debatter, om økologien med lavere markudbytter er klimavenlig nok i forhold til traditionelt landbrug. Begge typer landbrug er næsten lige belastende. Der er brug for, at alle landbrug arbejder med klimahandlingsplaner for at nedbringe klimabelastningen. Man kan tage vigtige skridt ved at se kritisk på sin egen markdrift og husdyrproduktion. Og indsigt via et overblik via klimaregnskaber kan være et godt redskab.
Vi har behov for, at landmænd og fødevareindustrien er med på omstillingen. Hvad er det bedste klimarobuste sædskifte, når vejret ændrer sig med både mere tørke og mere regn, og der samtidig skal arbejdes målrettet med at opbygge en sundere jord med mere lagring af kulstof i jorden? En EU-landbrugsstøtte, der understøtter omstilling af hele landbruget, er en mulighed, der ligger lige for. Den anden mulighed er indførelse af CO2 afgifter, som både Klimarådet og Enhedslisten har foreslået.
Vi skal ende med klimarigtige løsninger, som flytter rund med flere milliarder kroner i tilskud for at sikre, at fremtidens landbrug bliver markant bedre og anderledes inden 2030.
