Nu kommer tiden, hvor vi skal være særligt opmærksomme på, om der kommer uro blandt dyrene.

Efterårsjævndøgn, i år 23. september, er signalet til minken om at påbegynde næste års reproduktionsperiode. Så nu begynder hormonerne at rumstere hos især hannerne. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på, om der kommer uro blandt dyrene. Ekstra beskæftigelse i form af halmbriketter eller andet materiale kan reducere unødig uro blandt dyrene. Husk, det er nyhedens interesse, der giver ekstra beskæftigelse, så giv lidt »nyt« ad gangen.

Avlsarbejde

Potentielle avlsdyr er valgt ud fra reproduktionsresultatet, nu kommer næste valg ud fra kropsvægt og senere pelsegenskaber. Flere vejer hvalpe nu, hvor kropslængden er færdigudviklet.

Denne vægt anvendes som kriterium i avlsarbejdet. Husk, har hvalpen gået i et stort kuld, bør man lægge ekstra gram til kropsvægten (ca. 15 g pr. ekstra hvalp) for at få minkens reelle størrelse. Kuldstørrelsen har negativ indflydelse på kropsstørrelsen helt indtil pelsning. Altså vejer en han 3.200 g og er født i et kuld på 10, så er hans reelle vægt ca. 150 g højere, altså 3.350 gram.

Tag en snak med din rådgiver og vurder, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal evt. helt skiftes ud. Er man utilfreds med to af egenskaberne; frugtbarhed, kvalitet, velvet-procent og størrelse, anbefales det at indkøbe både avlstæver og avlshanner.

Et for lille indkøb hjælper som dråber i havet. Indkøbes derimod ca. 25 pct. nye hanner og 10 pct. nye tæver igennem flere år, vil det kunne ses på farmens niveau.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle