På Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde godser er frø indgået i sædskiftet de sidste 12 år, og det er der flere grunde til.
Da Thomas Larsen for 12 år siden blev ansat som driftleder på Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde godser, blev frøavl hurtigt en del af markdriften, og det var ikke en tilfældighed.
»For mig at se er der tre gode grunde til at have frøavl med i sædskiftet. Dels at du får spredt høsten ud over en længere periode. Dels at frø egner sig godt som vekselafgrøde, særligt hundegræs, som har en kraftig buskning, og derfor er konkurrencedygtig med det meste ukrudt.
Sidst men ikke mindst ligger frøene næsten altid i toptre over vores bedste økonomiske afgrøder,« forklarer han. ?
Kræver meget kvælstof
I Danmark er arealet med rødsvingel langt større end hundegræsarealet. Det er dog ikke tilfældet på de tre godser, hvor hundegræs hvert år udgør knap 100 hektar, mens rødsvinglen lægger beslag på 80 hektar.
»Hundegræs kræver mere gødning end rødsvingel, og vi tildeler typisk op til 200 kg N pr. hektar, hvoraf de 70 kg tildeles i efteråret og resten i foråret. I modsætning til rødsvinglen er vi kun over hundegræsset tre gange i løbet af en sæson, hvor vi i rødsvinglen kan være over marken fire-fem gange, og på den måde klarer hundegræsset lidt bedre sig selv,« lyder det fra Thomas Larsen. ?I løbet af maj bliver hundegræsset bekæmpet to gange, primært mod svampeangreb og hvidaksugle, hvorefter afgrøden i begyndelsen af juli skårlægges og ligger 10-14 dage inden høst. I år falder høsten dog to uger tidligere. Den skårlagte hundegræs høstes altid med et rake-up-bord, da spildet ellers vil blive for stort.
