Hvordan behandles kursgevinst og tab?

Jeg vil gerne høre, hvordan kursgevinst og tab behandles for realkreditlån for mit lille selskab, hvor jeg har noget realkreditgæld i, og lige være sikker på hvordan renterne fratrækkes.

 

 

Svar:

Som udgangspunkt opgøres kursgevinster/-tab efter realisationsprincippet, dvs. at de medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, de realiseres. Kursgevinster/-tab på lån opgøres som forskellen mellem lånets værdi ved henholdsvis optagelsen og indfrielsen.

Spørgsmål vedr. lån med løbetid på under to år

Kan låneomkostninger fratrækkes fuldt ud i det år, hvori lånet etableres, og har det nogen betydning, hvor lang løbetiden er?

 

Svar

For personer kan låneomkostninger fratrækkes fuldt ud i det år, hvori lånet etableres, medmindre omkostningerne overstiger 2,5 pct. af hovedstolen. I så fald kan den overskydende del af omkostningerne først fratrækkes i det andet år.

Udgifter vedrørende sikkerhedsstillelse kan ikke fratrækkes. Dette gælder også, selv om der er tale om et erhvervsmæssigt lån.

For selskaber gælder som udgangspunkt de samme regler som for personer.

Hvis der er tale om et kontantlån eller et pari-pari-lån, vil udgifter vedrørende sikkerhedsstillelse dog kunne fratrækkes. Fradraget skal foretages i takt med afviklingen af lånet. Hvis der i år 1 afdrages 150.000 kr. ud af en hovedstol på 500.000 kr., vil 15/50 (30 pct.) af omkostningerne vedrørende sikkerhedsstillelsen kunne fradrages i samme år, sammen med den andel af låneomkostningerne der ikke overstiger 2,5 pct. af hovedstolen.

 

Palle Høj

Skatteekspert

Heden & Fjorden

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle