iCAP: Landbruget kan reducere påvirkning af klima 60-70 procent

Landbruget, der står for 35 procent af Danmarks klimabelastning, kan reducere udledningen af klimagasser med 60-70 procent, uden at det går ud over produktionen. Det resultat er regnemaskinerne hos klimapanelet iCAP, der har været i gang siden september, kommet frem til. Og det er ifølge klimaforsker Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, uden at udbytterne falder.

»Nej, de skal snarere stige«, understreger han.

Regnestykkerne handler altså ikke om at lukke produktionen for at nå i mål, og udtagning af lavbundsjorder tæller heller ikke med i resultatet.

»Det handler om, hvad man kan gøre i den egentlige produktion for at få den i en mere klimavenlig retning«, siger han.

Målene

Mulighederne er forskellige i de forskellige produktionsgrene. Drøvtyggeres udledning kan reduceres med 60 procent, mens de enmavede – især svin - kan reducere udledningen med 20 procent.

»Det er drøvtyggerne, der batter, for det er 60 procent af et stort tal. For grisenes vedkommende er det ikke meget, for det er 20 procent af et lille tal«, uddyber Jørgen E. Olesen.

Husdyrgødning er der regnet på særskilt. Her ser iCAP realistisk mulighed for at reducere udledningen med 80 procent.

I marken handler det om at reducere udledningen af lattergas og binde kulstof i jorden. Panelet mener, at landmændene kan reducere udledningen af lattergas med 40-50 procent, og at der vil kunne bindes omkring 2 mio. ton CO2 som kulstof om året i jorden. Det er en hel del.

»To mio. ton CO2 svarer til 20 procent af de samlede udledninger fra landbruget«, siger Jørgen E. Olesen.

Reduktionerne skal generelt nås ved, at der udvikles ny teknologi til produktionen både i mark, stald, genetik osv.

»Det forudsætter, at vi udvikler teknologier og får dem ud at fungere i praksis. Vi skal også udvikle teknikker, der monitorerer, så vi rent faktisk ved, at kan stole på effekten«, uddyber han.

Tidshorisont.

Regeringens mål er 70 procent reduktion af klimabelastningen i 2030, og at Danmark er CO2-neutralt i 2050. Det bliver svært at nå, mener Jørgen E. Olesen.

»Vi kan ikke se for os, at landbruget kan blive helt klimaneutralt i sig selv«, siger han.

Tempoet er også et kildent spørgsmål. Det meste af det teknologisk grundlag skal være udviklet inden 2040, men Jørgen E. Olesen tror ikke, det hele er implementeret i 2050.

»Der er jo investeret i produktionsapparater, som man ikke bare lige kan erstatte uden at smide penge væk. Så kan man måske opgradere, men det giver ikke fuld effekt«, forklarer han.

Erfaringen fra omstillingen af gylleteknologi tilbage i 80erne viser også, at det tager tid.

»Dengang brugte vi et par årtier på det, men det har vi jo slet ikke nu«, siger han.

Det kræver også penge at forske i nye teknologier, lave demonstrationslandbrug og animere landmænd til at tage nye metoder i brug.

Ville det ikke være lettere bare at lægge en afgift på CO2 – det siger miljøøkonomerne?

»Jeg savner, at danske miljøøkonomer i højere grad inkluderer de internationale aspekter af regulering af landbrugets udledninger, også selv om de er sat i verden for at belyse de danske målsætninger. Afgifter skal virke som incitamenter for teknologiudvikling, ellers vil det nedskalere den danske produktion, og verdens behov for fødevarer er stigende, så produktion og udledninger vil flytte andetsteds hen. I stedet skal vi skabe teknologier, der kan skaleres til resten af verden«, siger Jørgen E. Olesen.