Kæmpe svinefarm har kun ansatte fra Østeuropa

For ti år siden var Anatoliy Patlan vendt tilbage til Ukraine efter fire måneders praktikophold i England som en del af sin uddannelse som læge i veterinærmedicin. Han manglede et sidste praktikophold, og valget faldt på Danmark efter anbefaling fra en kammerat, der allerede arbejdede her.

»Danmark er et interessant land. I har mange bedrifter og en meget højteknologisk produktion. Jeg kom for at lære, jeg ville suge til mig,« fortsætter han og holder en lille pause og leder efter sit næste ord på engelsk.

»Som en støvsuger! Jeg ville støvsuge alle jeres metoder og erfaringer.«

Han understreger, at han ikke kom for pengene alene.

»Jeg tjener måske det dobbelte her, men det handlede om at lære, så jeg kunne tage det med til Ukraine. Pengene var sekundære,« siger han.

Skæbnen ville det dog anderledes.

Omtumlet start

Anatoliy arbejdede først på en mælkeproduktion i Jylland, men det var hårdt.

»Masser af meget hårdt arbejde og dårlig betaling og stemning. Det var ikke ordentlige forhold,« siger han.

Derfra kom han til Danpiglets bedrift i Slagelse, og her blev han i hele praktiktiden inden, at han rejste tilbage til Ukraine for at færdiggøre sin uddannelse. Hos Danpiglet var man imidlertid blevet så begejstret for den hårdtarbejdende unge mand, at man hentede ham tilbage til Danmark. Her startede han i staldene med at inseminere, give pencillin, vaske og andet praktisk arbejde.

»Jeg ville hele tiden blive bedre, især til at benytte teknologi og forstå økonomien i at drive en bedrift,« siger han.

Langsomt arbejdede han sig op til sin nuværende stilling som driftsleder.

Det ligger i detaljen

Efter Anatoliy Patlan har fået indblik i de økonomiske aspekter på en bedrift, er lysten til at udvikle sig kun blevet styrket. »Jeg har lært, at det ikke kun er vigtigt, at der bliver produceret nogle grise, men at det også er vigtigt, hvordan vi producerer dem. Det er blevet en sport for mig at finde måder at optimere produktionen på,« siger han.

Og det er netop der, der er forskel på dansk og ukrainsk landbrug, fortæller han - omend de bliver mindre.

»Skulle jeg drive en tilsvarende produktion i Ukraine, skulle jeg måske bruge 50 mand, her er vi otte,« siger han.

»Jeg har flere venner, der efter at have arbejdet hos danske landmænd, er taget til Ukraine, og har startet deres egne bedrifter. De er bygget på danske principper,« siger han, men det er ikke kun praktiske principper.

»Jeg er en anderledes chef, end da jeg startede. Jeg er blevet mindre hierakisk, og jeg uddeler mere ansvar til medarbejderne. De skal også kunne komme til mig, for det styrker teamworket, og det er meget vigtigt for at kunne drive bedriften med så få folk,« fortsætter han.

Anatoliy drømmer om at blive i Danmark, han er glad for sit liv og sit job. Og glæden ved jobbet ser han som en del af forklaringen på, hvorfor der kun er udlændinge på Næsgaard.

»Vi kender værdien i at have et job på en anden måde, end de fleste danskere gør. Hvis du bliver arbejdsløs i Ukraine, er det dit problem, der er ikke hjælp.«