Aftale betyder: Halvt så mange randzoner og slut med reduceret grødeskæring. Vækstplan for fødevarer gør op med fortiden.
Regeringen imødekommer landbruget i en kæmpe Vækstplan for fødevarer, der blev fremlagt onsdag. Vækstplanen gør op med den hidtidige miljøregulering, og
ifølge vækstplanen slipper landbruget for halvdelen af randzonerne. Det vil sige, at der kun skal være randzoner langs de målsatte vandløb - der hvor der i forvejen er to meter bræmmer.
»Randzoner er et omkostningseffektivt virkemiddel,« fastholder miljøminister Kirsten Brosbøl (S), »men det nytter ikke noget at kræve randzoner, når vi ikke har ordentligt kortmateriale, så vi kan sige til landmændene, hvor de skal være,« erkender hun.
Randzoner langs målsatte vandløb svarer til cirka 25.000 hektar randzoner, hvor man hidtil har talt om 50.000 hektar.
»Det er en halv sejr,« konstaterer Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, der gerne havde set, at randzonerne var helt forsvundet.
Samme mål
Miljøministeren fastholder, at miljømålene skal nås, så man må finde andre virkemidler, men aftalen åbner også for, at man genberegner, hvor langt udledningen af næringsstoffer er nået.
Og her peger det ifølge landbruget og nu også Aarhus Universitet på, at man er nået længere, end regeringen hidtil har regnet med.
Bevarer grødeskæring
Et andet og måske endnu vigtigere tiltag i vækstplanen er, at det virkemiddel, der hedder »reduceret grødeskæring« bliver taget ud af vandplanerne. Netop reduceret grødeskæring har været en torn i øjet på landbruget, der frygter, at vandet ikke kan komme væk fra markerne, så de forsumpes og giver dårligere udbytter. Og i øvrigt er det et virkemiddel, som flere eksperter peger på ikke giver nogen miljøeffekt - måske tværtimod.
Færre efterafgrøder
Aftalen barberer også, at de 140.000 ekstra hektar efterafgrøder, der skulle gælde fra 2015 bliver sløjfet. Til gengæld kommer der 60.000 hektar ekstra generelle efterafgrøder.
»Der er mange initiativer, som er positive for landmændene og fødevarevirksomhederne, og dem vil vi gerne kvittere for. Samlet bevæger planen fødevaresektoren i den rigtige retning,« siger Martin Merrild.
Målrettet regulering
I aftalen indgår også, at man skal arbejde frem mod en målrettet miljøregulering frem for som nu at bruge en masse generelle virkemidler. Og fødevareminister Dan Jørgensen (S) ser frem til dette.
»Det er ikke klogt at smøre den samme regulering ud over det hele. Nogle jorder kan tåle mere kvælstof end andre, og så er det jo dumt at lave begrænsninger der,« siger han.
Erling Bonnesen (V) og Charlotte Dyremose (K) glæder sig over det, er med i aftalen, men havde håbet, at det var mere end en hensigt om fremtiden.
»Vi havde regnet med at lave en mere vidtgående aftale nu, men er med på alt, der er en forbedring.«
Ifølge Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) der har siddet for bordenden, kan vækstplanen skabe vækst uden at skade miljøet.
