Kristian Jensens uvidenhed om rammevilkår

Af Jørn Dohrmann MEP, Dansk Folkeparti

Så kom kaffen da helt gal i halsen.

I ramme alvor siger finansminister Kristian Jensen til LandbrugsAvisen, at Danmark i det store hele er på omgangshøjde med landene omkring os, når det gælder landbrugets rammevilkår.

For et år siden ville Kristian Jensen have sagt ja til, at danske landmænds rammevilkår ikke var som i landene omkring os, siger han. Men nu mener han altså, at regeringens 16-punktsplan som ved et trylleslag har udlignet forskellene.

Tab på 10 milliarder

Er Kristian Jensen helt uvidende om, at Danmark er det land i EU, der har lovet at reducere ammoniakudledningen mest? Nemlig 24 procent. Ved finansministeren ikke, at gennemsnittet i EU-landene er seks procents reduktion i 2020? Der er da langt op til, at man kan sige, vi har ens rammevilkår.

Lande, vi normalt sammenligner os med, reducerer således langt under det astronomiske tal, som Landbrug & Fødevarer mener kan koste os et produktionstab på 10 mia. kroner, hvis det skal overføres til en reduktion i husdyrbestanden. Eller hvad der svarer til 5.000 arbejdspladser.

Dansk særskat

Har Kristian Jensen aldrig hørt om jordskatten? En særskat på danske landmænd i forhold til landmands-kolleger ude i Europa og verden?

Jeg er faktisk lidt rystet over finansministerens totale mangel på viden om dansk landbrug.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle