Hvis man kører ned ad motorvej E 45, vil man så se kunne se, at landbruget ser anderledes ud, når man kommer til Sønderjylland?
Man skal i hvert fald vide, hvad man kigger efter. Der kan være små forskelle i byggestilen fra det øvrige Danmark. I dag er de fleste forskelle udvisket.
Men i 1920 var der vel en stor forskel.
Dengang var der færre husmænd end i resten af landet, og gårdene var større. Landbruget var også drevet mere ekstensivt. Mere simpelt om man vil. I vest var der meget fedekvæg af racen korthorn, som man næsten ikke kender i dag. I øst lignede landbruget det på øerne og i Nørrejylland. Her havde man rødt anglerkvæg, der mindede om de røde køer i Danmark, og en intensiv griseproduktion.
Kom andelsbevægelsen nogen sinde til Sønderjylland?
Andelsmejerierne kom hurtigt til Sønderjylland, fordi nogle driftige landmænd fra Rødding i 1884 havde været nord for Kongeåen og ladet sig inspirere. Grisene blev sendt direkte til Hamborg, så der var slet ingen andelssvineslagterier. I stedet for andelsgrovvareselskaber handlede man foder og gødning med lokale købmænd.
Hvad med landmændene i Sønderjylland. Skiller de sig ud på nogen måde?
»Æ sproch«, som vi siger, er jo helt tydeligt anderledes end andre danske dialekter.
Har det noget på sig, når sønderjyderne har ry for at stå lidt højere i tændingen end jyderne nord for Kongeåen?
Arhh. Det vil jeg godt nok nødig udtale mig om. Det er svært at sige noget om en særlig folkekarakter. Men kriserne i 1920erne og i 1930erne gik særligt hårdt ud over Sønderjylland, hvor hver 10. landmand gik konkurs. Det var fire gange så hyppigt som i resten af landet, og det affødte flere protestbevægelser med rod i landbruget. Så vi ved, at der har været en tradition for at stå sammen og protestere, hvis man er utilfreds. Jeg har ikke undersøgt, om det også gør sig gældende i dag.
