På Barritskov har de ændret driften, så indholdet af CO2 i atmosfæren bliver mindre. På sigt regner de med at få 600 kr. pr. hektar for CO2-kvoten.
Om få år kan danske landmænd måske sælge CO2-lagring til virksomheder, der gerne vil have et grønt image. Det mener Thomas Harttung på Barritskov ved Vejle Fjord, der de seneste år har lagt driften af de 275 hektar landbrugsjord og 375 hektar skov om, så han trækker den berygtede drivhus gas ud af atmosfæren og parkerer den i planter og jord. Dermed bremser han drivhuseffekten, og det system mener han at kunne sælge for 600 kr. pr. hektar om året.
"Jorden kan lagre langt mere kulstof, end den gør i dag," siger han.
De seneste 150 år er atmosfærens indhold af CO2 steget, og cirka en tredjedel menes at stamme fra, at landbruget blandt andet har pløjet vedvarende græsarealer op og dyrker jorden på en anden måde. I dag er det stadig sådan, at man lige så stille tærer på jordens kulstofindhold og dermed lukker CO2 ud af jorden og op i atmosfæren.
"Derfor kan man gavne klimaet ved at køre CO2-regnestykket baglæns," mener han.
Vedvarende afgrøder
På Barritskov, der er økologisk drevet, dyrkede de før enårige afgrøder som korn og grønsager. Det er i dag ændret til 275 hektar vedvarende græs. Dermed er de gået fra et system der var CO2-udledende til et der binder CO2 i jorden.
Markerne afgræsses af naboens cirka 500 stude, og der laves høslæt til vinterfoder.
Enkelte marker var tidligere vådområder. Dræning har været med til, at jordens naturlige kulstofindhold bogstaveligt talt er røget ud i den blå luft i form af CO2. I dag bliver drænene ikke vedligeholdt, og marker - og især enge - er blevet vådere.
"Man lægger låg på CO2-udledningen ved at hæve vandstanden," forklarer Thomas Harttung.
Hegn og træer
Han har også plantet nye hegn, hvor der kan lagres CO2 i træerne. Marktræer har samme effekt og derfor bliver der også plantet nye træer i markerne og værnet om dem, der allerede findes. I dag løber der fire nye kilometer levende hegn gennem de 275 hektar agerjord foruden de 7 km, der var i forvejen.
Ændret skovdrift
Skovdriften på gården er også ændret, for her er der mulighed for at parkere en hel del CO2 i træernes vedmasse.
"Ved at arbejde med en særlig form for naturnær skovdrift regner vi med at hæve vedmassen fra 195 kubikmeter til i gennemsnit 350 kubikmeter pr. hektar i løbet af de næste 50-100 år," siger Thomas Harttung.
Studier har vist skove med 600 kubikmeter pr. hektar, og derfor mener han ikke målet på de 400 kubikmeter er urealistisk.
Han forsøger også at genetablere de gamle skovmoser, således at der i skoven lagres mere CO2 både i planter og jord.
Udvikler metode
Udfordringen på Barritskov har været, at der ikke findes faste standarder for, hvor meget CO2 man kan binde ved at ændre driften. Der er adskillige bud men ingen enighed eksperterne imellem.
Derfor har Thomas Harttung fået taget jordprøver for jordens kulstofindhold og calciumkarbonatindhold før han ændrede driften, og udviklingen i disse jorder skal med forskeres hjælp vise, hvor meget det batter at lægge driften om.
Der findes i dag virksomheder, der køber CO2-kvoter for at vise, at de tager klimaproblemet alvorligt og dermed gavne deres omdømme. Eksempelvis har Danske Bank og MerkurBank købt sig CO2-neutrale gennem forskellige projekter. Men på Barritskov har mulighederne for at dokumentere effekten af den ændrede driftsform endnu ikke været tilstrækkelig til at man kan sælge lagringen med et certifikat.
"Vores mål er at lave nogle praktiske redskaber, så man kan regne ud, hvor stort et kulstoflager man bygger op, så man kan sælge det," siger han.
Eller med andre ord, at lave en metodisk protokol der kan certificeres, så kunder, der vil købe CO2-kvote kan stole på, at de får den effekt, de betaler for.
Det projekt, der også involverer forskere fra Århus Universitet og Københavns Universitet samt en medarbejder på Barritskov, er døbt The GreenCarbon Initiative, og får støtte fra Skov og Naturstyrelsen og FødevareErhverv.
