Efter et flot 1. halvår fra Arla har ruslandskrisen og øget indvejning sendt prisen nedad. Hvor ligger bundniveauet, spørger en spændt Peder Philipp,
»Det har været en glæde for os, at vi efter fem dårlige år endelig fik en betaling for mælken, der gav fuld dækning for vores omkostninger. Det varede desværre alt for kort, men det fjerner ikke glæden - for det viser os, hvor det er muligt at komme hen med mælkeproduktionen.«
Sådan lyder en af de positive kommentarer fra formanden for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Peder Philipp, til Arlas halvårsregnskab, der kom i sidste uge med meldingen om rekordindtjening til andelshaverne på 3.30 kr. pr. kg mælk - hele 43 øre mere end det tilsvarende resultat i samme periode af 2013.
Håb om hjælp fra EU
Formandens glæde er blandet med en vis bekymring for, at de gentagne prisfald hen over sommeren vil fortsætte nedad som en afledt effekt af både Ruslands blokade og af de støt stigende mælkemængder.
»Vi ved, at vi skal leve med udsving i priserne som et grundvilkår, men spørgsmålet er, om der er indtrådt det nye, højere bundniveau, som der snakkes om. Det er svært at vurdere, men en pris på 2,50 kr. eller derunder vil være katastrofal for mange, for vores produktionspriser stiger hele tiden, og mange har et nulpunkt ved 2,60-2.70 kr.,« siger Peder Philipp.
Han stoler på Arla som et af de selskaber, der i kraft af sin globale markedstilgang bedst kan finde alternativ afsætning for sine produkter og dermed holde priserne oppe i en eventuel krisetid. Men han håber også, at EU vil gøre alvor af ideerne om at understøtte udvalgte brancher - eventuelt ved støtte til privat oplagring.
»Det er ikke rimeligt, at landbruget skal betale regningen for en storpolitisk krise, som vi ikke har skabt eller har indflydelse på,« siger han.
Reduktion ingen løsning
Danske mælkeproducenter har - i lighed med kolleger i det øvrige EU - taget livligt forskud på kvoternes ophævelse ved at øge mælkemængden. Og løsningen består ikke i, at producenterne slår bak og leverer mindre mælk, mener kvægformanden
»Hvis vores økonomi var baseret på variable omkostninger, var der måske penge i det, men sådan er virkeligheden ikke. Og hvis vil løfter foden på speederen, kommer New Zealand jo bare ind med mere mælk, og så er vi lige vidt. Det vigtigste er at få løst situationen med Rusland,« fastslår Peder Philipp.
