Mærsk - og alle de andre

At han trods stor personlig rigdom valgte at arbejde til det sidste, påkalder sig ubetinget respekt.

Det samme må siges om de adskillige tusinde landmænd, der er aktive langt op i alderen. Som det kan læses andetsteds er hver fjerde aktive landmand i dag over 65, langt flere end i noget andet erhverv. Bevares, ganske mange har droslet ned, sat husdyrene ud og driver jorden i samarbejde med andre. Nogle fortsætter mere af nød end af lyst, fordi finanskrisen har sat en prop i omsætningen af ejendomme. Men det ændrer ikke på, at de yder et særdeles værdifuldt bidrag til samfunds-husholdningen. Meget illustrativt ved, at nogle få hundrede kvægbrugere over 60 år faktisk er i stand til at levere mere end halvdelen af al den mælk, hele den danske befolkning drikker.

Et hedt emne på den politiske dagsorden er netop, hvordan man får danskerne til at arbejde længere. Men når politikerne diskuterer, får man det indtryk, at hele befolkningen er lønmodtagere. Man glemmer helt de selvstændige, der jo ellers generelt fortsætter meget længere end lønmodtagere.

Lyt dog til folk som Niels Kristensen, der i ugens avis fortæller, at "jeg har ikke brug for at holde fri og ville savne alt arbejdet i marken". Gør det nemt at fortsætte, og gør de seje veteraner til hverdagens helte. Danmark har haft stor glæde af et fyrtårn som Mærsk - men Danmark bliver også rigere, hvis flere har så stor glæde i arbejdet - og ikke oplevere bureaukratiske benspænd, at de gør som Niels Kristensen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle