Mink slår danmarksrekord i vækst

Pelsbranchen har haft stor succes med at eksportere til asiatiske vækstmarkeder.

Der er ingen anden dansk varegruppe, der har placeret sig så godt på vækstmarkeder som mink.

Det viser en sammenstilling, som seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, har lavet.

Bedst af 60 varegrupper

I 2010 var den økonomiske vækst på de danske skindmarkeder lidt over ni procent, og dermed var pelsskind den varegruppe, der havde højst vækst på markedet ud af godt 60 varegrupper. Næstbedst lå eksporten af "malme og metalaffald", der var placeret på eksportmarkeder med en vækst på 4-5 procent, altså bare det halve. I bunden lå eksporten af "Guld, ubearbejdet mv." med en økonomisk vækst på eksportmarkederne på 1,5 procent.

Men det var ikke bare i 2010, mink klarede sig godt. Set over perioden 2000 til 2009 var væksten på de danske eksportmarkeder for skind på 4,7 procent om året, mens gennemsnittet for al eksport lå på cirka to procent.

Den høje vækst på eksportmarkedet skyldes ifølge Henning Otte Hansen blandt andet den store eksport til Kina og Hongkong. Der er den økonomiske vækst meget høj i forhold til væksten i OECD-landene, som er vigtige markeder for den danske eksport. Dertil kommer, at også visse sekundære markeder for danske pelsskind som Sydkorea og Malaysia har en høj økonomisk vækst.

"Pelsbranchen er danmarksmestre i at finde eksportmarkederne med størst vækst," siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle