Naboer: Hvorfor bliver vi forskelsbehandlet?

Marken ved siden af kan, men Hans Gæmelkes mark kan ikke.

Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening, der undrer sig over, at han ikke kan få sine marker taget ud af Natura 2000-området, når nu marken ved siden af godt kan komme ud.

For et års tid siden bedyrede daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at cirka 30.000 hektar ikke længere skulle være Natura 2000-område, fordi de ikke levede op til en speciel naturværdi. Hans Gæmelke søgte nogle af sine marker fri og fik nej, selv om nabomarken var taget ud.

»Jeg forstår ikke, at der skal være sådan en forskelsbehandling, og jeg synes slet ikke, at jeg har fået en begrundelse, som jeg kan forstå«, siger han.

Underlig udpegning

Markerne dyrkes i omdrift som al anden jord på bedriften, og derfor er der ikke nogen særlig naturværdi. På den baggrund syntes Hans Gæmelke, det var underligt, at det nogensinde var udpeget som Natura 2000-område. Da muligheden bød sig, fik han derfor sin konsulent fra Djursland Landboforening, Rikke Skyum, til at søge om, at det ikke længere skulle være udpeget.

»Hvis jeg fik det taget ud af Natura 2000-udpegning, kunne jeg med sikkerhed fortsætte med at drive det og sove bedre om natten«, siger han.

Hans Gæmelke må gerne drive jorden landbrugsmæssigt, men han frygter, der kommer flere restriktioner.

»Det startede for mange år siden med, at vi ikke måtte bruge blyhagl. Det kan vi godt leve med. Nu er der så kommet flere begrænsninger til, og selv om vi må dyrke alle afgrøder, er der begrænsninger på, hvilken anden beplantning vi må have. Jeg er bange for, hvad det kan føre til, så derfor søgte jeg om at få det taget ud«, fortæller han.

Miljøkonsulent i Djursland Landboforening, Rikke Skyum, efterlyser en konkret begrundelse for afslaget.

»De skriver, at de vurderer, at man skal sikre drift og pleje af arealet i forhold til fuglebeskyttelse. Men de er slet ikke specifikke i forhold til arter. De har selv foreslået at tage naboarealet ud, og så må det undre, at vi ikke han få Hans Gæmelkes areal ud af udpegningen. Der mangler en god forklaring«, siger hun.

Ryd op

Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, undrer sig også over myndighedernes fremgangsmåde.

»Vi er glade for den naturpakke, som var startskuddet til at rydde op i fejludpegninger. Der er ingen grund til, at intensivt dyrket jord er Natura 2000-udpeget. Men den høring, der sluttede mandag, er meget problematisk, fordi de gør forskel på folk, og kortene er meget svære at forstå og i dårlig opløsning, så det er svært som landmand at følge med. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem«, siger han.

Lars Hvidtfeldt mener, at Miljøstyrelsens medarbejdere burde tage mere ud og se konkret på arealerne og komme med konkrete begrundelser for, hvorfor nogle arealer er inkluderet og andre ikke er.

»Det bærer præg af, at man har siddet på et varmt kontor og besluttet tingene. Myndighederne skylder landmændene, at hvis der er tvivl, så tager de ud og ser på arealerne«, siger han.