Det kunne have været værre: EU-Kommissionen ønskede krav om tre afgrøder på bedrifter ned til tre hektar.
Danske landmænd deler skæbne med kolleger i hele EU, når det gælder de grønne krav om afgrødevariation fra 2015. Og det er de samme hektargrænser, der afgør, om man skal have to eller tre afgrødekategorier på bedriften, hvis man vil have del i den grønne betaling. Det fastslår Lotte Dige Toft, enhedschef i Center for Landbrug, direkte betalinger, i NaturErhvervstyrelsen.
Hun oplyser, at reglerne er udtryk for et kompromis, der er indgået mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet.
»I det oprindelige forslag ønskede Kommissionen, at grænsen for at kræve tre afgrøder skulle ligge ved tre hektar. Det mente vi fra dansk side ikke var rimeligt, og det endte altså med et kompromis med den nuværende grænse på 10 hektar og to afgrøder,« siger hun.
Ville undgå monokultur
EU-Kommissionen ønskede med forslaget om afgrødevariation at undgå monokulturer, der fylder det hele i en region, såsom store hvede- eller majsarealer.
Det formål opfylder kravet i det store perspektiv, mener Lotte Dige Toft. Også selvom små bedrifter måtte bortforpagte deres jord til naboen.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen er det næsten hver tredje bedrift mellem 10 og 30 hektar, der ikke har mere end én afgrøde nu og her. Til gengæld har 96 pct. med mere end 30 hektar allerede tre afgrøder.
»Jeg tror, de fleste finder løsninger, når de har tygget på det.«
