Naturstyrelsen har ikke en finger at sætte på den afgræsning af et Natura 2000-område, som Peter Martin Andersen udfører. Men stort set alt er forkert ifølge NaturErhvervstyrelsen, som administrerer tilskudsordningen for naturpleje. Den kræver 700.000 kr. retur.
»Jeg vil ikke hyle, for selvfølgelig kan de ikke øse penge ud, uden der er styr på tingene. Men det her er altså dybt uretfærdigt.«
Sådan lyder det fra Peter Martin Andersen, Fjerritslev.
Det kom som en bombe for ham, da Plantedirektoratets kontrollører i 2010 fandt så meget at kritisere på det naturareal på ca. 280 hektar, som han forpagter og afgræsser for Naturstyrelsen med MVJ-tilskud, at de underkendte store dele af arealet.
Græsset var for langt, mere end de tilladte 40 cm, afgræsningen slet ikke hård nok. Og hegningerne - som intet dyr endnu vides at være stukket af fra - var også kritisable.
Forlanger 700.000 kr.
Kontrollen mundede ud i et krav fra NaturErhvervstyrelsen om tilbagebetaling af flere års MVJ-tilskud, i alt godt 700.000 kroner.
Et astronomisk beløb, som Peter Martin Andersen slet ikke kan forholde sig til. Og som hans rådgivere i LandboNord og Videncentret for Landbrug lige siden ihærdigt har påklaget og forsøgt at få omstødt - foreløbig uden held.
Prima samarbejde
For Peter Martin Andersen er underkendelsen ubegribelig, fordi han i alle årene som forpagter af Naturstyrelsens arealer netop har lyttet nøje til alle de råd og anvisninger, som styrelsens biologer har givet ham og hele tiden har haft indtryk af, at man her var fuldt tilfreds.
Bl.a. har han høstet ros for den foryngelse af områdets lynghede, som hans kreaturer har leveret ved at nippe af lyngplanterne. Peter Martin Andersen husker også, at han på et tidspunkt fik en advarsel fra Naturstyrelsen mod at afgræsse arealet for hårdt, fordi det kunne skade klitterne på arealet.
Samme arealer, som ifølge NaturErhvervstyrelsen ikke er tilstrækkeligt afgræsset.
Biolog tilfreds
I Naturstyrelsens afdeling i Vendsyssel bekræfter biolog Bjarne Huus, at Naturstyrelsen har været fuldt tilfreds med Peter Martin Andersens indsats som naturplejer.
»Der er vældig fint derude, og på de vanskeligste arealer har han været flink til at gå med en brakpudser. Hvis afgræsningen skulle have været hårdere, havde han været nødt til at hegne dyrene i små indhegninger for at presse dyrene til at æde alle græsserne. Men fra et naturpleje-synspunkt er der store fordele ved de store hegninger og dét varierende græsningstryk, de giver. Der er langt større biodiversitet på sådan et areal, for nogle arter, som f.eks. firben, kræver lav vegetation, mens andre, f.eks. edderkopper, trives med høj vegetation. Desuden spredes planter bedre, når dyrene spreder sig på de store arealer,« siger Bjarne Huus.
»Jeg finder det horribelt, at et areal, der er så velafgræsset, ikke kan få tilskud efter de ordninger, man mener, skal bruges til at pleje Natura 2000-områderne med ekstensiv afgræsning,« sammenfatter Bjarne Huus.
