Nu kan der avles efter sunde klove

To nye grundsten tilføjes nordisk avlsarbejde. Ungtyrene får officielle avlsværdital med genomisk information, og et klovindeks gør det muligt at avle for bedre klovsundhed.

I sidste uge trådte et nyt nordisk klovindeks i kraft. Indekset gør det muligt at forbedre køernes klovsundhed via avlen. Indekset er baseret på klovregistreringer, hvoraf der alene inden for det seneste år er foretaget 350.000 af klovbeskærere i Danmark, Sverige og Finland. Dermed er indekset baseret på det højeste antal samlede klovregistreringer i verden.

Ifølge direktør i Nordisk Avlsværdivurdering, Gert Pedersen Aamand, er det nye klovindeks et meget stort fremskridt.

"Klovproblemer er jo uden sammenligning den største udfordring, vi har i de danske kvægstalde. Med klovindekset har vi fået et virkelig stærkt værktøj til at forbedre klovsundheden via avlen," forklarer han.

Klovindekset vil fra august blive indregnet i NTM-indekset. NTM-indekset er det avlsindeks, der sammenfatter avlsværditallene for alle de væsentligste avlsegenskaber.

Genomisk information i avlsværditallene

Information fra 50.000 udvalgte steder, 'markører', i et dyrs arvemasse (genomet), giver massiv information om dyrets arvelige egenskaber som for eksempel ydelse, frugtbarhed, yversundhed osv. Denne genomiske information har været anvendt af VikingGenetics siden 2008 til udvælgelse af ungtyre.

Nu udvides brugen imidlertid, idet genomisk information vil indgå i avlsværditallene for alle de almindelige egenskaber. Dermed erstatter avlsværdital, med indregning af genomisk information, de nuværende avlstal.

De dyr, som får indregnet genomisk information i deres avlsværdital, er testede kvier og unge tyre, som ikke har døtre med registreringer. Unge tyre får med andre ord for første gang officielle avlsværdital, som for ungtyrenes vedkommende er direkte sammenlignelige med afprøvede tyre.

Genomisk information indregnes derudover i køernes avlsværdital for de egenskaber, hvor køernes egne registreringer ikke indgår. For eksempel fødsels- og frugtbarhedsegenskaber.

"At ungtyrene får officielle avlsværdital betyder, at vi nu direkte kan sammenligne ungtyre med tyre, der har døtre. Dermed får vi på et meget tidligt tidspunkt en stor mængde ret sikker information om ungtyrenes arveanlæg. Det betyder, at vi kan bruge en tyr på to år i en helt anderledes stor skala, end vi kunne tidligere," forklarer Gert Pedersen Aamand.

Andre toptyre

Inddragelse af genomisk information betyder, at toplisterne bliver væsentligt anderledes end tidligere. For Holstein vil 55 pcrocent af tyrene i top 50 udelukkende have genomisk information, mens det for RDM gælder 20 pct. af tyrene i top 40 og for Jersey gælder 10 pct. af tyrene i top 20.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle