Ny app kan skåne høstmaskinerne

LetFarm har i samarbejde med Videncentret for Landbrug udviklet en ny, udvidet version af LetFarms app til mobil datahåndtering af markarbejdet.

Navnet er Connector, og en af de vigtigste ændringer er, at applikationen nu altid er online, arbejder i realtid, og at der er hul igennem til Dansk Markdatabase.

Men med et nyt modul, som lanceres samtidig med Connector, kan du endda medbringe opdaterede markkort på din smartphone. Og endnu bedre er, at man også kan foretage enkle GPS-markeringer af brønde, dræn, sten eller andre forhindringer.

Markerne er farvelagt efter afgrøde, og alle informationer bliver vist ved et tryk på den enkelte mark.

Med andre ord betyder det, at man løbende kan lave markeringer under forskellige arbejdsopgaver, som så straks kan ses af virksomhedens andre brugere på deres smartphones.

Har du din smartphone eller tablet med i mejetærskeren, kan du med det samme se, hvis der er markeret en forhindring i marken.

Omvendt kan du under kørslen også selv markere en fundet sten, så chaufføren på storballepresseren efterfølgende kan undgå at skade pickuppen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle