I skrivende stund er det mandag aften, og jeg har lige set en tv-udsendelse med berettiget hædring af afdøde Mærsk Mc-Kinney Møller via eksempler på hans bedrifter som erhvervsmand og kulturinteresseret menneske.
Det er fantastisk, hvad der er gennemført i Mærsk. Det er en dansk virksomhed med aktiviteter i mange lande, megen professionel adfærd og fornyende i de brancher og på de markeder, hvor virksomheden arbejder.
Som en af de gennemgribende værdier i virksomheden ligger "rettidig omhu" - eller mere uddybet, at der skal arbejdes for, at intet tab må ramme virksomheden, som kan forhindres ved rettidig omhu.
Det er jo gribende enkelt af forstå, let at sige samt muligt at måle, hvornår det er opnået - men samtidig er det svært at udføre.
For det kræver, at vi har syn for overblik og detaljer samtidigt.
Det kræver, at vi planlægger og er velforberedte samtidig med, at beslutninger fører til handling og forfølges, indtil de er gennemført og virker.
Det kræver en gennemgribende økonomisk forståelse for strukturen i indtjening og omkostninger samt evnen til at investere og vælge de rigtige investeringer.
Det kræver en dybtgående menneskelig forståelse for kunder, medarbejdere og samfunds forventninger til virksomheden og til den etik, der hører sammen med god virksomhedsledelse.
Det kræver endnu mere ...
Samlet er det en yderst aktiv risikostyring.
Jeg synes, at Danmark har et andet eksempel som svarer til Mærsk - nemlig fødevaresektoren. Den er generelt set professionel, innovativ og med dybtgående erfaringer i at eksportere til mange markeder.
Store dele af fødevaresektoren er afhængig af en god råvareproduktion i landbruget, men først og fremmest er landbruget dybt afhængig af succes for den samlede fødevaresektor.
Det er i samspillet mellem produktionen på gårdene, produktionen i forarbejdningsleddet og et godt salgsarbejde, at merværdien for landbrugsproduktionen kan opnås.
Med 72 mia. kr. i eksport fra fødevaresektoren fungerer det jo - men mon alle i Danmark er klar over betydningen? Det er jo ikke uvæsentligt, når der politisk skal tages hensyn til erhvervets forhold og behov og blandt andet findes fremtidige og forudsigelige balancer mellem natur- og landbrugshensyn.
Der er ikke plads til interne trakasserier.
Hvis den berettigede indflydelse skal opnås og løbende fastholdes, må erhvervet fokusere på at tale til og med omverdenen, og sikre at både landmænd, medarbejdere og forbrugere er glade for - og stolte over - vores landbrug og fødevareerhverv.
Det er rettidig omhu.
